Sjælekammeret

 

Sjælekammeret er en podcast, der dykker ned i sjælens mange facetter. Det er dels et praksisrum, der inviterer til meditation og bøn med udgangspunkt i forskellige åndelige traditioner, dels er det et formidlingsrum, der forsøger at bygge bro mellem østlige visdomstraditioner og moderne vestlig psykologi.

Det er en podcast for personer med interesse for dybdegående indre arbejde, der i deres tilgang til livets udfordringer ikke vil nøjes med symptombehandling, men i stedet ønsker at adressere problemerne ved deres udspring. Det er ligeledes en podcast for mennesker, der er nysgerrige på sjælens virkelighed, og hvordan denne kan erfares gennem forskellige metoder.

Temaerne i podcasten strækker sig fra jungiansk dybdepsykologi til religion, naturfilosofi, selvudvikling, spiritualitet, sundhed, drømme, meditation, traumer og traumeheling, chakrasystemet og “energikroppen”, bevidsthed og alt andet, der kan udforskes i det indre sjælekammer.

Sjælekammeret er udsprunget af min egen indre rejse samt mit arbejde som privatpraktiserende psykolog og psykoterapeut samt indgående erfaring med meditation og bøn fra såvel en traditionel buddhistisk linje samt hjertebøn fra den østkirkelige tradition.

Du kan høre alle afsnit af podcasten på spotify eller apple podcast.

Links:

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/sj%C3%A6lekammeret/id1855884676

Spotify: https://open.spotify.com/show/6t86GZnu9Mmuq5d1Y7imzl

Du kan følge podcasten på facebook her: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476