Artiklen er oprindeligt udgivet hos Center for Psykedelisk Dannelse
Introduktion til Dragens Forvandling
Mine venner, I gør klogt i at give sjælen næring, ellers vil I fostre drager og djævle i jeres hjerter
-C.G. Jung1
Således skrev den berømte Schweiziske psykiater Carl Gustav Jung som påmindelse til både sig selv og det moderne menneske i det hele taget i begyndelsen af det forrige århundrede. For at forhindre sygdom i hjertet har vi brug for sjælelig næring, er beskeden. I dag, et århundrede senere, er budskabet måske mere relevant end nogensinde før. Den i statistikkerne stigende stress, angst, depression og andre former for psykisk mistrivsel i både Danmark2 og Vesten i øvrigt, kunne i hvert fald tyde på, at djævle og drager fostres i hobetal i vores hjerter. Det er da også en manglende fornemmelse for mening i tilværelsen og dermed afskåret kontakt til sjælen, der er en af de hyppigste årsager til, at jeg kontaktes af klienter med henblik på at påbegynde et psykoterapeutisk forløb. Det postmoderne menneskes sjæl hungrer efter næring; måske i endnu højere grad end i Jungs egen tid. En af forklaringerne på dette kunne være, at vi ikke længere er klar over, hvordan vi giver sjælen de rette betingelser for opblomstring. At være afskåret fra sin sjæl kan føles som at være en forvildet gartner der vandrer rundt i mørke med tomme vandkander og leder håbløst efter det sted i jorden, hvor frøet ligger gemt. Man kan hverken finde solen, frøet eller vandkilden.
Spørgsmålet bliver således, hvordan vi så får solen frem og finder vandhanen? Hvordan nærer vi sjælen, så vi ikke fostrer sygdom i hjertet?
Ifølge Jung er menneskets iboende evne til at få kontakt til de indre billeders verden den sikreste vej ind til sjælen. Denne evne – også kendt som imaginationsevnen – har ifølge Jung en overordentlig vigtig funktion, hvad angår helingen af menneskets sjæl. Dette skyldes, som den franske forfatter Joseph Joubert har formuleret noget så enkelt, at ”imaginationen udgør sjælens øje”3. Det er gennem denne medfødte evne til at gå i dialog med indre billeder og symboler, at det guddommelige liv kan afsløre sig i mennesket.
De fleste af os er vokset op med erfaringen om imaginationens helende kraft gennem symbolsk leg og kreative udtryksformer såsom tegning, maling, dans, rollespil med mere. Desværre er den symbolske leg ofte noget, der kun hører barndommen til i vores kultur, og de fleste af os mister kontakten med det indre legebarn i forbindelse med puberteten. Tabet af evnen til symbolsk leg, evnen til at udleve og udtrykke vores egen indre myte, afstedkommer ifølge Jung tabet af kontakten med sjælen, der som konsekvens med tiden vil ende tør og udsultet. I de forladte afkroge af sjælen vil drager, djævle og andre mørke kræfter kunne vokse sig magtfulde, og i mangel på næring vil de med tiden føre krig fra det ubevidstes dybder mod den bevidste indstilling. Som Saurons hære fra Mordor i Tolkiens berømte bøger, vil de pludseligt springe frem fra skyggerne, hvor de i årevis har ruget og ventet på at slå til. Det er for at undgå eller forberede os på dette angreb, at vi bør lytte til Jungs råd og fodre vores sjæl ved at gøre brug af imaginationen.
Det er ligeledes i et forsøg på at bringe næring til sjælen, at jeg har valgt at udvide fortællingen om mit psykedeliske ”møde med dragen”, som jeg tidligere har beskrevet og behandlet i mit speciale (udgivet på CEPDA’s hjemmeside) samt i mit bidrag til antologien Et psykedelisk Danmark. De nye elementer i fortællingen er afstedkommet af en række aktive imaginationer, som jeg efter den oprindelige psykedeliske oplevelse har genbesøgt den med.
I modsætning til mit speciale og antologibidraget, har jeg i ”Dragens Forvandling” valgt at slippe det akademiske lidt mere og i stedet lade det, som Grundtvig kaldte “det levende ord” tale for sig selv. Intentionen med ”Dragens forvandling” er at skrive min oplevelse ud i et mere levende sprog i tråd med myternes og den mytisk-poetiske digtnings billedsprog. Dette sprog kaldte Grundtvig for ”hjertesproget”, og han mente, at dette skulle ud i det fælles rum imellem os og fortælles på en måde, så det kunne bevæge og høres som personlig tiltale.
Grundtvig kaldte den mytisk poetiske digtnings billedsprog for sindbilledlig, idet det var skabt i overensstemmelse med det billeder, menneskesindet er fyldt af. Han anså disse billeder for fællesmenneskelige, arketypiske billeder, der kunne genkendes i alle kulturers mytiske grundfortællinger. Det var de universelle, fælles sprog, der kunne binde de mangfoldige kulturer sammen. Sange, eventyr eller myter er eksempler på det sindbilledlige sprog. Betegnelsen ”myte” stammer fra græsk, mythos, hvilket er det ord, der bevæger til handling. Det levende ord. Grundtvig havde en vision om at frisætte det, som han kaldte det levende ord fra det, som han kaldte det døde bogstav og den sorte skole. Den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup beskrev det meget enkelt: ”Ord uden krop er ondskab”.
Med overskriften til denne artikel, ”Psykedelika og Rejsen til det Imaginale Rige”, refererer jeg til min oplevelse på psilocybinsvampe beskrevet i artiklen ”Dragens Forvandling” som en rejse ind i det, der kan betegnes det imaginale rige. Med det imaginale refererer jeg til imaginationen og forestillingsevnens aktiviteter, der udtrykker en særlig sandhedskvalitet eller virkelighed. Der er med andre ord tale om noget andet og mere end blot produkter af fantasien. Denne definition af det imaginale låner jeg fra den franske filosof Henry Corbin, der i sit forfatterskab har udfoldet betydningen af det imaginale med den latinske betegnelse mundus imaginalis4. Ifølge Corbin er billedernes verden ontologisk lige så virkelig som sanseverdenen. Den imaginative perception udgør i stedet de psyko-spirituelle sanser, idet billedernes verden udgør bindeleddet mellem ånden og den fysiske krop. Det er imaginationsorganet, den imaginative kraft, der gør det mulig at omdanne indre åndelige tilstande til ydre manifestationer i form af billeder. Figurerne i det imaginale rige eksisterer naturligvis ikke på samme måde som de videnskabeligt målbare objekter i den fysiske verden. De kan hverken røres, måles eller vejes. Den imaginale verden kan derimod kun udforskes ved brug af imaginationen, og den er derfor udenfor vores videnskabers empiriske kontrol. I forlængelse heraf bør de indre arketypiske billeder i min oplevelse ikke betragtes som sindets pure opspind, men derimod noget, der lever i deres egen verden, og som vi under de rette betingelser via den imaginære perception kan få mulighed for at besøge.
Tolkien besøgte også det imaginale rige, hvilket han selv navngav Faërie. Den berømte forfatter har beskrevet, hvordan hans historier var mere en opdagelse frem for noget, som han selv fandt på. Ved at besøge Faërie, blev de mange fortællinger om Midgård præsenteret for ham. Tolkien ville således beskrive sin skriveproces som en udforskning af noget, der allerede havde en objektiv eksistens. Som han skrev i en af sine breve: ”Jeg er for længst holdt op med at opfinde . . . Jeg venter, indtil jeg ser ud til at vide, hvad der virkeligt skete. Eller til det skriver sig selv.”
Selvom Tolkien ikke, så vidt jeg ved, anvendte psykedeliske substanser til at få adgang til imaginationens kreative kræfter, er disse en effektiv måde at få adgang til billedernes verden. Psykedelika er blot ikke den eneste måde at åbne porten til det imaginale rige. Meditation og arbejde med drømme, tegning, maling eller anden kreativ udfoldelse er andre metoder. Dertil er symbolsk leg som nævnt i ovenstående en af de mest almindelige måder at kultivere forbindelsen til de indre billeder. Psykedeliske substanser er således én vej blandt flere.
Hvor drømmene blev vurderet af Freud til at være kongevejen til det ubevidste og dermed billedernes verden, vil jeg selv betegne meditation som pilgrimsruten og psykedelika som supermotorvejen. Hvilken en af ruterne, man foretrækker, er et spørgsmål om præference. Den høje fart på supermotorvejen er et populært valg i dag, hvor tid er den vigtigste kapital. Det er da også for de fleste den hurtigste måde at træde ind i det imaginale, men den høje fart kan også have konsekvenser. Som min bedstemor plejede at sige til mig, når jeg skulle cykle hjem efter at have besøgt hende: ”Når du haster afsted i trafikkens vrimmel, så husk: vejen er kort, fra jord til himmel.” En gang imellem kan supermotorvejen være den rette løsning, men det kræver, at man både er en erfaren bilist samt vågen og veludhvilet. Hvis du kører galt, kan konsekvensen være stor.
I denne forbindelse kan de ovenstående alternative veje til det imaginale rige med fordel fungere som køretimer, der forbereder den rejsende på at kunne navigere i psykedeliske tilstandes høje fart og intensitet. Ligesom vi lærer at kravle, gå og cykle, før vi kører bil, så har vi også brug for et forudgående kendskab til billedernes verden, inden vi begiver os for dybt ind i den.
Et andet berømt eksempel på en længere rejse til den imaginale verden er Jungs ”Røde Bog”. Denne bog var resultatet af hans egne aktive imaginationer fra årene 1913-1916, som han nedskrev som personlige notater og først senere sammenførte i det, der i 2009 udkom som ”Den Røde Bog”5. Aktiv imagination er en central metode inden for jungiansk psykoterapi, hvor man fra meditative tilstande indgår i dialog med de personificerede indre følelsestilstande, der beboer billedernes verden. Jung opdagede denne metode i årene 1913-1916 som en vej til at hele sig selv fra den frygt og meningsløshed, der på daværende tidspunkt prægede hans tilværelse6. I sin selvbiografi har Jung beskrevet disse år, hvor han fulgte de indre billeder, som de vigtigste i hans liv, da de udgjorde grundsubstansen, prima materia, for en livstids arbejde7. Alle Jungs indsigter og hele hans analytiske psykologi er bygget op om de erfaringer, som han gjorde sig i det imaginale rige i disse år.
Det var i forbindelse med disse oplevelser, at Jung kom til den konklusion, at kendskabet til vores egen personlige myte bør være opgaven over dem alle, hvis vi ønsker at blive helstøbte og frie mennesker gennem det han kaldte indiviuationsprocessen8. Årsagen til dette findes ifølge Jung, i det faktum, at det (post)moderne menneske ikke længere er i besiddelse af en grundfortælling i form af et samlende metanarrativ, der peger på vejen til frigørelse. Vejen til det indre himmerige. Da vi ikke længere har myten til at vejlede os, har vi således glemt, at himmerige findes i os selv. I stedet dominerer en kapitalistisk myte om, at lykken opnås ved materiel besiddelse og social anerkendelse på bekostning af den indre rigdom. Det er nødvendigt at balancere opmærksomheden på den indre og ydre verden, og måske er vægtskålen for mange af os tynget disproportionalt mod den ydre?
Vi har således i dag selv til gode at finde frem til vores egen grundfortælling, der har rødder i det større kollektive metanarrativ. Det er den alvorlige mangel på kontakt til et fælles narrativ, der efterlader os i forvirring og fortvivlelse. Uden kontakt til billedernes mytopoetiske verden har vi ingen forbindelse til livets åndelige aspekter, hvilket da også kan være med til at forklare den meningskrise, der kan siges at være det nutidige menneskes store sygdom.
Når vi rejser ind i den imaginale verden, finder vi dermed ikke kun frem til den personlige myte, men kommer også i kontakt med noget, som vi hver især kan skænke til hinanden og vores kollektive mytologi. Ved opdagelsen af den indre verdens epos, tager vi således ikke kun ansvar for vores egen eksistens, men bidrager også til en kollektiv helingsproces. Med andre ord er den mytologiske indstilling med til at sikre, at vi formår at spille vores egen unikke rolle i det store kosmiske drama.
Forbliver vi derimod afskårne fra kontakten til det indre mytopoetiske univers vil konsekvensen være, som Jung advarede for over et århundrede siden, en hungrende sjæl henkastet i mørke skygger, hvor drager og djævle kan florere, indtil de en dag opsluger vores hjerter helt.
Dermed begiver vi os nu ud på en rejse til det imaginale rige i fortællingen om dragens forvandling. Historien begynder på en efterårsdag, højt oppe i bjergene . . .
Emil Grinder-Hansen 2024
LITTERATUR:
1: Jung, C.G. (2008). The Red Book: A Reader’s Edition. New York: Norton & Company (s. 232).
2: Sundhedsstyrelsen (2024). FAKTAARK – danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2023. Lokaliseret d. 16. april 2024 på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen-midtvejsundesoegelsen-2023.ashx.
3: Hollis, J. (2000) The Archetypal Imagination. Texas: A&M University Press (XI).
4: Corbin, H. (1972). Mundus Imaginalis or the Imaginary and the Imaginal.
5: Jung, C.G. (2008). The Red Book: A Reader’s Edition. New York: Norton & Company.
6: Chodorow, J. (1997). Jung on Active Imagination. New Jersey: Princeton University Press
7: Jung, C.G. (1984). Erindringer, drømme, tanker. Viborg: Lindhardt og Ringhof
8: Jung, C.G. (1975). Forvandlingens Symboler. København: Rhodos
9: Clothier, P. (1991). ”Hammering Out Magic”. I: Art News, November 1991 (s. 113).
