Angst er noget, som vi alle kender til i den ene eller anden grad. Som den danske filosof Søren Kirkegaard beskrev, så er er angst ikke nogen sygdom, som rammer de få, og som kan helbredes med medicin, men i stedet et eksistensvilkår. Angsten kan både være akut som i et panikanfald med voldsom hjertebanken, vejtrækningsbesvær, uvirkelighedsfølelse, rysten og sveden ledsaget af en mere eller mindre eksplicit frygt for at skulle dø. Den kan også have en mere kronisk karakter i form af en underliggende uro og følelse af, at noget ikke er, som det skal være. Tankeindholdet kredser om fremtiden i en bekymrende tone. Alle mulige scenarier, der kan gå galt gennemgås i hovedet: “Hvad nu hvis xx sker?” Ofte vil der også være katastrofetanker, som man godt er klar over, er helt ude af proportioner, men som alligevel fylder i ens sind. Det værst tænkelige scenarie bliver gjort til det mest sandsynlige.
Selvom angst er noget, som vi alle kender til, kan det alligevel føles som om, at ingen forstår, hvordan man går og har det, når man er angst. Det kan føles som at være i en glasklokke – afskåret fra den øvrige verden. En glasklokke, hvor ilten er ved af slippe op, og man langsomt kvæles. Der er ikke nogen til at redde en, fordi de ikke kan se ens lidelse: “De forstår det ikke”. Ofte vil det at få et sprog for tilstanden og sætte ord på det over for andre imødekomme følelsen af ensomhed og isolation forbundet med angsten.
Som på billedet kan angsttilstanden føles som at være ved at drukne. Man rækker hånden ud for at få hjælp, men der er ingen, der tager den. I et terapiforløb med fokus på angst, vil vi arbejde på at lære at “trække vejret under vand”. Ved at træne at kunne være med tilstanden reduceres “angsten for angsten”, der af mange beskrives som det værste ved at lide af angst. Angsten mister sit greb om en, idet man ikke længere frygter den. Som led i at lære at “trække vejret under vand”, vil jeg i et terapiforløb som regel introducere åndedrætsøvelser, kropsøvelser og meditationer. Samtidigt vil vi arbejde dybere med årsagen til angsten.
Stress ledsages ofte af angst, og en længere periode med angst har det med at afføde en depression. Fælles for alle tre tilstande er, at de blot er symptomer på noget dybereliggende. Et indre sår, der ønsker at blive helet. Angst er ikke en følelse, men derimod en tilstand, der opstår for at undgå at mærke. Det kan ses som er form for beskyttelsessystem mod svære følelser. Følelser fra tidligere i livet, der af den ene eller anden årsag var for overvældende (eller for forkerte) til at blive mærket, så de i stedet blev undertrykt. Når betingelserne for, at den svære følelse kan opstå, er tilstede, vil angsten træde ind for at sørge for, at man ikke mærker følelsen.
Det kan derfor være en vigtig del af helingsprocessen at spørge sig selv, når man oplever angst:
“Hvad er det, som jeg ikke vil mærke lige nu? Hvilke følelser undgår jeg? Hvor sidder det i kroppen? Kan jeg trække vejret ind i det og åbne op for det?”
Ved at åbne op for de følelser, der før var for overvældende, og invitere dem ind, vil angsten ikke længere have nogen grund til at opstå. Ved at integrere de fraspaltede dele af ens personlighed, der af den ene eller anden årsag ikke kunne få plads tidligere i livet, vil vi blive mere hele og rummelige mennesker. Som sidegevinst vil angsten slippe sit greb om os.
Emil Grinder-Hansen
Kontant: emil_grinder@hotmail.com