Podcast: Helvedesrejsen og dens personlige og kollektive væsentlighed

”LAD ALT HÅB FARE, I DER HER GÅR IND.”

I et nyt afsnit af den forbudte skole taler Alexander Grigat og jeg selv om den obligatoriske ”helvedesrejse”, der hører med til dybdegående indre arbejde. For at finde ind til kernen af sit eget væsen, før man kan bestige bjerget op til Paradis, bliver man nødt til, som det står skrevet over porten til helvede i Dantes Inferno, at opgive alt (falsk) håb for livet. At ”lade alt håb fare” er for mange en markering af begyndelsen på en indre arketypisk færd ned i helvedes dybder, en gradvis nedstigning i det ubevidstes mørke, ned til underverden, Tartaros’ dybder. “Nathavsfæren” eller ”dødsrejsen” har C.G. Jung betegnet denne fase af en psyko-spirituel udviklingsproces. Inden for alkymien beskrives den som den indledende sorte fase, “Nigredo”, det tunge bly, der med tiden vil forvandles til det forædlede guld og morgenrøden i “Rubedo”. “Sjælens mørke nat” har den åndelige vejleder Johannes af korset beskrevet det. Buddha sagde, at vi skal træde ud i det hjemløse for at finde hjem. Alle tre beskriver den uundgåelige første del af den vej, der fører til sjælens frigørelse. Ligesom ofte smertefulde veer er en nødvendighed for barnets fødsel, på samme vis er en tur ned i sjælens skygger en forudsætning for at sand heling kan finde sted. Dette gælder for såvel det personlige, som det kollektive niveau. Ligesom vi hver især skal en tur ned igennem vores eget personlige helvede for at påbegynde bestigningen af individuationsbjerget, bliver hele menneskeheden ned til at gennemleve en ”sjælens mørke nat”, før vi kan løse de globale udfordringer, som vi står overfor. Vi kan ikke løse problemet fra samme bevidsthedsniveau, der forårsagede det, og den eneste vej må derfor være, at vi udvikler os som art. Dette kræver, at vi – både individuelt og kollektivt – ”tænder faklen i monsterets bug”, bringer bevidsthed ned i det, der før var ubevidst, belyser de drager og dæmoner, der ruger i skyggerne, og omfavner dem med hele vores hjerte, så de kan integreres og forvandles.

Med Dantes inferno som myto-poetisk rød tråd, og med eksempler fra vores eget liv og terapeutpraksis, forsøger vi i denne podcast at beskrive, hvilken rolle helvedesrejsen spiller i traumeheling, selvudvikling og dybdegående terapi. Hvis du selv har været en tur gennem helvede på din egen udviklingsvej; eller måske du står foran porten til underverden og tøver. Hvis du er faret vild i skoven, fortabt i limbo; eller hvis du allerede brænder i helvedes flammer, så kan dette afsnit måske være af interesse. Og hvis du blot er nysgerrig på, hvad et dybdepsykologisk terapiforløb indebærer, så kan afsnittet måske give en fornemmelse.

Del endelig, hvis du kender nogen, som du tænker kunne have gavn af en lille tur ned i helvede.

LINKS:

https://open.spotify.com/episode/36Ce2L3SbA4MxQ6oU4dTQr

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/samtale-med-emil-grinder-hansen-om-helvedesrejsen-og/id1528689869?i=1000679846501&l=da

Og hvis du er mere nysgerrig på det arketypiske tema med at skulle tænde faklen i monsterets eller hvalens bug, så kan jeg anbefale et tidligere afsnit, hvor vi taler om det indre selvbeskyttende system i traumeheling og selvudvikling:

https://grinderhansen.dk/podcast-det-indre-selv-beskyttende-system-i-traumeheling-og-selvudvikling/

 

Emil Grinder-Hansen 2025

Illustration af Gus Attab: https://gusattab.weebly.com/