Podcast om Ringenes Herre andet værk – De to tårne
Alexander Grigat, Jannik Fyhring Sørensen og jeg selv fortsætter rejsen gennem J.R.R Tolkiens berømte trilogi på podcasten Den Forbudte Skole. I dette afsnit gennemgår vi det andet værk af Ringenes Herre Serien – De to tårne.
I afsnittet lægger vi ud med at påpege nogle af de de mange ligheder og synkroniciteter, der findes mellem tilblivelsen af Tolkiens ”Røde bog af Westmarch” og C.G. Jungs ”Røde bog”. Tolkiens bog er den fiktive manuskriptsamling, der udgør indholdet af både Ringenes Herre og Hobbitten, mens Jungs bog indeholder hans nedskrivninger fra det, han har kaldt sin ”konfrontation med det ubevidste”. Begge begyndte deres respektive rejser ned i det, som Tolkien ville kalde for Fairy/Faerie og Jung det kollektive ubevidste i året 1913, hvor de samtidigt begyndte både at nedskrive og male de arketypiske symboler og motiver, de stødte på undervejs. Ét af disse var flodbølgen som arketypisk motiv, der for både Jung og Tolkien udgjorde et varsel samt en kreativ drivkraft bag deres værker. Vi kommer også ind på ligheder i Tolkien og Jungs forhold til ondskab, og hvordan begge deler holdningen, at det er afgørende at konfrontere ondskaben på såvel et personligt plan som et kollektivt niveau, hvis vi skulle kunne løse nutidens kriser. Og vigtigst af alt bør vi altid kigge indad i konfrontationen med ondskab, da ondskabens øje er det øje, der kun kigger udad og ikke reflekterer over sig selv.
Derfra bevæger vi os ind i andet værk af Ringenes Herre, hvor vi gennemgår bogen kapitel for kapitel. Vi kommer undervejs bla ind på, hvordan Tolkien på nogle måder udfordrer den klassiske maskuline heltefortælling, der handler om at ”besejre dragen, finde skatten og blive konge over kongeriget”, men via Frodo og Sams ensomme færd gennem Mordor også præsenterer en anden type fortælling; en fortælling, hvor det ikke kun er ”pilen og sværdet, der fører ordet”, som Ursula Le Guin ville beskrive det i sin ”Bæreposeteori om fiktion”, men hvor følelser af fortvivlelse og usikkerhed får plads, og dyder som medlidenhed og nåde får en helt afgørende position.
Derudover kommer vi i afsnittet ind på magi som symbol på teknologi, og hvordan ”mørk magi” er teknologi udsprunget af egoets vilje om magt og kontrol over andre. Vi taler også om, hvordan Tolkien udfordrer det menneske-centrerede verdensbillede gennem Træskæg og enterne i bogen samt deres besejring af troldmanden Saruman og alle hans naturødelæggende maskiner. Dertil kommer vi ind på Tolkiens miljøvision på baggrund af måder at forholde sig til naturen i Ringenes Herre, hans ønske om at genoplive ”nordisk mod” samt forbinde det med den kristne nåde og meget mere.
LINKS:
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/…/ringenes…/id1528689869…