Store skift i livet er stressende – uanset om de opleves som positive eller negative. Det er derfor også en stor stressfaktor at få nyt job, få børn, flytte hjem, men det er ofte noget, der ikke bliver taget med i regnskabet over, hvorfor man går og er stresset. Vi er heldigvis også designet af naturen til at kunne køre i højere tempo i perioder, men dette skal så også balanceres med hviletid. Imidlertid lever vi i en kultur, hvor kompensationen for de stressende perioder negligeres.
Stress og udbrændthed er nået epidemiske højder i dag. Ifølge sundhedsstyrelsen er andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen steget fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021. Med andre ord går næsten 1/3 af alle danskere rundt og er stressede til en grad, hvor det påvirker deres fysiske og mentale sundhed negativt. Hvad angår kvinder er andelen helt oppe på 34% i 2021, og værst ramt af alle er de unge. I gruppen af 16-24-årige har 31% blandt mændene og hele 52% blandt kvinderne en høj stress score. For unge kvinder er det altså flertallet, der befinder sig i en stresstilstand til hverdag. Problemet er udbredt, alvorligt og voksende.
På et rent fysiologisk plan er der ved udbrændthed tale om en tilstand, hvor binyrerne for længe har produceret for meget kortisol pga. højt stressniveau, hvorfor de er brændt sammen og ikke kan producere det i tilstrækkelige mængder. Man har glemt, at sjette gear ikke er normaltilstanden, og nu er motoren brændt sammen. Ofte vil fysisk sygdom følge, da hormonet kortisol er vigtigt for en række kritiske processer i kroppen. Går man så til lægen med disse følgesygdomme, vil der som regel udskrives binyrebarkhormon, der giver de udbrændte binyre det stresshormon, som de trænger til. Dette er dog lidt som at piske en udmattet hest, da der er en grund til, at binyrerne er stoppet med at producere stresshormon. De har brug for tid til at genoplade. Binyrebarkhormon virker ofte, men det er en kortsigtet løsning, og udbrændtheden og følgesygdommene vil komme igen – med tilbagevirkende kraft. Denne påstand er videnskabeligt understøttet, og det er beskrevet mere grunddigt i blandt andet i bogen ”Binyretræthed” (”Adrenal Fatigue”, engelsk) af James L. Wilson, Ph.D. og ”The Myth of Normal” af Dr. Gabor Maté.
Jeg selv oplevede udbrændthed i forbindelse med et større sygdomsforløb nogle år tilbage, hvor jeg gik med en oplevelse af at være tynget til jorden af tunge lænker. Det var hårdt bare at løfte foden, og jeg slæbte mig selv afsted, hvis jeg skulle gå en tur. På en spyttest kunne det ses, at kortisolproduktionen var helt i bund. Motoren var brændt sammen. Dette var ovenpå flere år med et for højt tempo og en række store livsomvæltende begivenheder i mit liv. Dertil var der også en del følelsesmæssig stress, der pegede tilbage til tidligere barndomsoplevelser, og ved at adressere disse blev stressbelastningen på min krop reduceret. Ved samtidigt at tage hensyn til det faktum, at kroppen havde brug for at genoplade, for en god kost, masse søvn, hvile, solskin og frisk luft, så kom energien med tiden tilbage.
Det er vigtigt at huske på, at stress er et symptom – ikke en årsag i sig selv. Der er en dybereliggende grund til, at stressen opstår, og det er ved at adressere den, at stresstilstanden vil lette. I et terapiforløb, hvor vi arbejder med stress, vil vi som regel både adressere symptomet – stresstilstanden her og nu – blandt andet ved at inddrage åndedrætsøvelser, kropsøvelser og meditation, samtidigt med, at vi arbejder med den dybereliggende årsag, der ofte kan have psykiske rødder i barndommen. Ved at arbejde med begge dele, får vi både fjernet ukrudtet og gravet rødderne op. Så der arbejdes i dybden med årsagen til tilstanden frem for blot at symptombehandle.
Emil Grinder-Hansen
Kontakt: emil_grinder@hotmail.com