Er du interesseret i at udvikle dig som person? Eller udforske den åndelige dimension af livet? Så har du mulighed for at påbegynde et forløb hos mig med fokus på procesarbejde. Jeg benytter procesarbejde som samlet betegnelse for henholdsvis selvudvikling og selvafvikling (eller begge dele). Med selvudvikling henviser jeg til det at vokse op som person og blive et mere fleksibelt og rummeligt menneske. Selvafvikling handler derimod om at transcendere egoet og vågne op til de mere universelle erkendelser af virkelighedens natur. Til den åndelige dimension.
Selvudvikling
Jeg tror på, at det at vokse op ikke kun er begrænset til barndommen, men kan og bør fortsætte hele livet igennem. Det er et spørgsmål om indstilling og om at ville gøre arbejdet. Livslang vækst kræver vedvarende praksisser omkring ens indre proces. Praksisser, der retter opmærksomheden indad såsom drømmearbejde, meditation, dagbog og dybe reflekterende samtaler med tætte relationer eller terapeut. Det er en proces, der handler om at blive et mere helt menneske. Dette indbefatter integration af indre dele af en selv, der af forskellige årsager er blevet fraspaltet igennem barndom og opvækst. Det er vigtigt at møde disse indre dele med et åbent hjerte, der nu kan rumme det, der tidligere var for overvældende. Dette gælder i øvrigt også de karaktertræk, som kan være svære at acceptere, fordi de ikke er så ”pæne at se på”. Selvudvikling omfatter også møder med ens egne indre kvinder og mænd – forholdet til det feminine og maskuline. Og måske vigtigst af alt kræver personlig vækst møder med de indre børn, der går og venter på at blive taget sig af. C.G. Jung kaldte dette for individuationsprocessen: Arbejdet hen imod at blive et helt og samlet individ. Uanset med hvilket formål, at du påbegynder et forløb hos mig, vil selvudvikling spille en rolle. Det er også muligt at påbegynde forløb med selvudvikling som fokusområde fra begyndelsen.
Selvafvikling:
Selvafviklingsdelen handler mere om at transcendere egoet end at arbejde med det. I stedet for selv-udvikling er fokus på den åndelige udvikling, hvilket indebærer at vågne op til det universelle i tilværelsen; til de erkendelser, som Buddha betegnede de tre universelle karakteristika. Her vil etableringen af en meditativ praksis spille en vigtig rolle til at gøre sig disse erfaringer, og et buddhistisk psykologisk perspektiv samt buddhalæren (dharmaen) kan med fordel bringes ind i terapien. Jeg anvender ofte en film metafor til at skelne mellem selvudvikling og selvafvikling. Hvor selvudvikling handler om billederne på fjernsynsskærmen – filmens plot – så handler selvafviklingen om at blive bevidst om, at man blot sidder og ser en film. Det er et forsøg på at stoppe med at identificere sig med de fortællinger, som sindet vedvarende skaber. Selvafviklingen – det åndelige arbejde – kan bringes med ind i terapiforløbet hos mig efter behov.
Selvafviklingen vil medføre en større frihed i tilværelsen, og den vil også være med til at sikre, at man ikke bliver for grebet i selvudviklingsprojektet, der kan have risiko for at blive til tvangsmæssig selvoptimering. Selvudviklingen kan bidrage til at trække den åndelige udvikling ned i hverdagslivet, så man bedre forholder sig på et personligt plan til egne følelser og tætte relationer. Dette kan være vigtigt for at undgå spiritual bypassing. Selvudvikling og selvafvikling kan med andre ord være med til at balancere den personlige og den universelle dimension af tilværelsen.
Emil Grinder-Hansen
Kontakt: emil_grinder@hotmail.com
Illustration: Gus Attab