Podcast: Traumeheling og udvikling i kærlighedsforhold

Jeg har endnu engang haft fornøjelsen af at gæste podcasten Den Forbudte Skole. Denne gang taler Alexander Grigat og jeg om, hvordan kærlighedsrelationer (i bred forstand) kan bruges til både heling af traumer og personlig udvikling.
Du kan læse mere om afsnittet og finde link i nedenstående.

Tak for snakken Alex!

Tekst af Alexander Grigat september 23:

Vores kærlighedsrelationer er mere end blot trygge baser, de er mere end bekræftigelse. I kærlighedens væsen lever muligheden for en gradvist dybere tilblivelse af ens egentlighed, den andens egentlighed og relationens egentlighed.

Når forelskelsen drager mennesker sammen, finder vi kim-frøet til kærligheden. Dette frøs mulige kærlighedsblomstring vil både befri og udvikle os, men det vil også hele os, og for at hele må kærligheden trække os mod sårene. Sårene, som vi har med os fra vores barndomme, fra vores tidligeste formative relationer, lever som relationelle mønstre i os, og kærlighedsrelationer vil tydeliggøre disse sår. Det er her, hvor konflikterne opstår, hvor alt dét, vi normalt ikke forbinder med en “lyserød kærlighed”, kommer frem i os selv, den anden og i rummet imellem os. Det er også her, at den lyserøde forelskelse kan modnes og dannes til kærlighed. Gennem anderkendelsen og helingen af de sår, vi har med os, kan kærlighedsrelationen og dens modning blive processen, hvorigennem vi enkeltvist og som par kan blive mere hele, at vi i højere grad kan modnes ind i vores egentlighed. ��

I denne samtale taler jeg med Emil Grinder-Hansen om traumeheling og udvikling i kærlighedsforhold. Dette gør vi med teoretisk udgangspunkt i psykolog og parterapeut Jytte Vikkelsøes teori om den “mytiske hårdknude”, hvorfra vi taler om vores egne erfaringer med kærligheden i et spirituelt og filosofisk perspektiv. Vi taler om Eros’ modning henimod det skønne, gode og sande, om Agapes (den kristne ubetingede kærlighed) fremelskende rummelighed, hvor vi kan tilblive ind i vores egentlighed, vi taler om tantriske processer om vågent at følge energien i en selv og i relationen og om det seksuelle rum og møde som en forstørrende kontekst, hvor ens egne og relationens dynamikker og mønstre tydeliggøres. ��

Det er en samtale, der inviterer til at betragte kærlighedsrelationer som mere end blot bekræftende og trygshedsskabende. I kærligheden lever helingens og modningens mulighed, og hermed kan vores kærlighedsrelationer blive relationer, som åbner os ind i mere af, hvad vi er.

Tak for snakken Emil

Links:
Apple Podcast: