Angst og meditation

Angst kan i dag betragtes som en samfundsplage. Det er noget, som vi alle kender til i den ene eller anden form. Særligt vil man støde på personer med angst i det terapeutiske rum. Den canadiske psykoterapeut og meditationslærer Michael Stone beskriver, at angst bedst kan betegnes som en form for ”indre tumult”. Angst er således ikke en følelse, men en form for fysisk bekymring, der opstår, når vi afspærrer vores følelser. Det kommer til udtryk i kroppen som vejtrækningsbesvær, et ”frossent” mellemgulv, spændinger i nakke, kæbe og andre muskler, hjertebanken, kulde og rysten. Personer med angst kan have en oplevelse af at være fanget i deres krop eller hoved – som i en glasklokke -, hvorfor mindfulness på vejtrækningen eller indre kropstilstande kan virke overvældende og udløsende for angsten. Mindfulness på lyd er et mere sikkert sted at begynde for personer med angst (samt nybegyndere inden for mindfulness generelt), da opmærksomheden i stedet rettes udad, hvorfra man kan lære at vende tilbage til nuet igen og igen og igen. Først når man har gjort sig erfaring med dette, bør man skifte til at bruge vejtrækningen eller kroppen som meditationsobjekt.  Når man er blevet bekendt med mindfulness på lyde, kan man dernæst skifte over til åndedrætsmeditationen. Med tiden vil en meditationspraksis blandt andet medføre, at man stopper med at identificere sig med angsttilstanden, så man ikke er angst, men blot oplever angsten som eksternt fænomen, der opstår, forandrer sig og forsvinder. Lykkes dette, mister angsten for alvor sin magt. Hvis man kan være intim med angsten, er man samtidigt også fri for den.

Næste gang du er angst, så spørg dig selv:

Hvad føler jeg virkeligt? Hvad sker der lige nu? Hvad er der under angsten? Hvilke følelser undgår jeg lige nu? Kan jeg åbne op for min vejrtrækning?

20 minutters meditation på receptiv lytning. Meditationen er særligt egnet til personer, der oplever angst, når de mediterer.

Lydfil:

Youtube:

Emil Grinder-Hansen (2022)