Et af det moderne menneskets største tab er efter min mening den manglende kontakt til den indre verden af billeder og symboler, som vi alle besidder. Størstedelen af befolkningen i dag har ikke forbindelse til det ubevidste med alvorlige konsekvenser som følge. Som Freud så ofte citeres for, er drømme “kongevejen til det ubevidste”. Der findes ingen bedre metode til at få kendskab til sin egen indre verden end gennem arbejdet med drømme. Vi tilbringer 1/3 af vores liv med at sove, og nutidig forskning har vist, at vi ikke kun drømmer i REM-fasen af søvnen, som man tidligere troede, men at drømme forekommer i alle faser. Vi kan endda drømme i dyb søvn, der ofte kan opleves som meget skræmmende. Børn vågner oftere fra drømme i dyb søvn i skræk og forvirring. Denne type drømme kaldes også for “night terrors”.
På trods af at vi tilbringer så stor en del af vores liv i drømmenes verden, så er det de færreste af os, der giver den nogen særlig opmærksomhed. Det er endda blevet ret almindeligt at se drømme som ligegyldige rester fra hverdagslivet – en form for natlig skraldemand, der sorterer i relevant og irrelevant information. Denne hypotese er imidlertid blevet falsificeret af drømmeforskningen igen og igen. Vi ved, at vi drømmer om vigtige emner, noget der har betydning for os. Drømme har mange forskellige funktioner, hvilket blandt andet psykoterapeut og drømmeekspert Ole Vedfelt har skrevet i sine bøger ”Drømmenes dimensioner” og ”din guide til drømmenes verden”.
Drømme skal for mig tilgås ligesom et kunstværk. Hvis man for hurtigt låser sig fast på én bestemt tolkning, så forsvinder spændingen og magien forbundet med værket. Videre til næste maleri. Det handler derimod om at bevare værkets mange betydningslag, og dermed dets kompleksitet. Det samme gælder i arbejdet med drømme. Hvis vi slår os fast på, at drømmen betyder noget specifikt, så er vi hurtigt videre. Definitive tolkninger ”lukker” drømmen. Men hvis vi bevarer idéen om, at drømmen kan indeholde flere – måske endda modsatrettede – betydninger, så vil den aldrig stoppe med at være interessant. Så vil der altid være flere lag at udforske.
C.G. Jung skelnede mellem den subjektive og objektive tolkning. Hvis man eksempelvis drømmer om sin kæreste, kan drømmen både pege hen på ens kæreste i det ydre liv (objektiv tolkning), men det kan også være relationen til ens indre kvinde/mand, som der kommer til udtryk. Og så kan det være begge dele på én gang. Ved at bevare begge niveauer, får drømmenes mange betydningsmuligheder lov til at forblive. Dermed kan mange forskellige følelsesmæssige og psykologiske temaer bearbejdes ud fra den samme drøm.
At begynde at arbejde med drømme er som at forsøge at lirke en skattekiste op. Der tager en smule indsats i begyndelsen, men når den først er lirket op, og man har et nogenlunde kendskab til sit drømmesprog, så er der uanede ressourcer at hente. Det ubevidste er intelligent og selvregulerende og søger konstant at guide os i den retning, som vi skal gå i livet. Vi har blot mistet evnen til at lytte efter. Ved at få genetableret forbindelsen til det ubevidste, vil vi have et indre hav af viden og visdom, der kan hjælpe vores begrænsede rationelle hverdagsbevidsthed med at begå sig i livet. I takt med, at der opbygges en tillid til dette hav, en åbenhed over for, hvad det indeholder og en kærlig accept af, hvor det vil tage en hen, så bliver livet lettere, større og mere meningsfuldt. Det er i hvert fald min erfaring.
Læs mit blogindlæg om drømme i integration af psykedeliske oplevelser her
Hør Podcast om drømme i integration af psykedeliske oplevelser her
Emil Grinder-Hansen
Kontakt: emil_grinder@hotmail.com