“The dream is a little hidden door in the innermost and most secret recesses of the soul, opening into that cosmic night which was psyche long before there was any ego-consciousness, and which will remain psyche no matter how far our ego-consciousness extends.”
-C.G. Jung
Når det kommer til integration af psykedeliske oplevelser, er drømme et af de bedste redskaber, som jeg kender til. Jeg vil endda påstå, at drømme i sig selv er psykedeliske oplevelser, som vi alle har adgang til hver nat – det handler blot om at vende vores opmærksomhed mod dem.
Ordet Psykedelisk er en neologisme, der er sammensat af det græske ord “psyke”, der betyder ”sjæl” og “delos”, der betyder at ”synliggøre” eller ”afsløre”. En psykedelisk oplevelse er således en “sjæleafslørende” oplevelse. Som C.G. Jung skriver i ovenstående citat er drømme ”en lille skjult dør til de inderste og mest hemmelige afkroge af sjælen” (oversat). I de fleste filosofiske, religiøse og spirituelle traditioner placeres sjælen i hjertet. Hvis man vil anvende et mindre esoterisk begreb end sjæl kan man derfor i stedet sige, at en psykedelisk oplevelse afslører, hvad man ”har på hjerte”, hvilket netop er det, som drømmearbejde også kan hjælpe med.
Dertil kan man ud fra C.G. Jung argumentere for, at begge typer af oplevelser skyldes en ”sænkning af tærskelniveauet for bevidstheden”, således at en større andel af den ubevidste strøm kan flyde op til bevidstheden i form af billeder og emotioner. Jung mente, at bevidsthedens tærskelniveau kan sænkes under mange forskellige betingelser herunder udmattelse, feber, intense emotioner, religiøs fanatisme, rusmidler samt drømme og psykedeliske substanser. Han mente med andre ord, at der er tale om forskellige veje til den samme verden. En verden, hvor der tales et fælles sprog: Symbolernes sprog. Et symbol er ifølge C.G. Jung er en betegnelse for et billede, der selvom det er velkendt for os, indebærer en uvis eller skjult mening udover det, der er synligt. I bogen Mennesket og dets symboler beskriver Jung, hvordan symbolet indeholder et ubevidst aspekt, og ved at udforske meningen af symbolet, vil vi med tiden nå frem til noget udover den rationelle forståelse. Symboler er ifølge Jung et produkt af det ubevidste, der fylder et behov for at danne bro mellem bevidstheden og det ubevidste, således at modsætninger kan mødes og nye bevidste attituder kan formes på baggrund af dette møde. Imidlertid vil den personlige udvikling på baggrund af mødet ofte kun finde sted, hvis der bevidst arbejdes med symbolets indhold. Der er af samme årsag, at integration af psykedeliske oplevelser er så vigtigt.
Udover de oplevelsesmæssige paralleller mellem drømme og psykedeliske rejser har moderne hjerneforskning også påvist, at der er betydeligt overlap mellem de hjerneområder, der er aktive under en substans induceret psykedelisk oplevelse og de aktive hjerneområder i drømmesøvn (Kraehenmann, 2017; Sanz et al., 2018.). Disse områder af hjernen er kendetegnet ved at forbinde emotioner (følelser) med billeder, hvilket netop er karakteristisk for såvel psykedeliske oplevelser som drømme. Der kan således ud fra både jungiansk teori og moderne neurologisk forskning argumenteres for, at der er betydeligt overlap mellem substans-inducerede psykedeliske oplevelser og drømme, idet begge oplevelser giver adgang til det ubevidste og dermed symbolernes rige.
Hvad er det så, der gør drømmearbejde til så effektivt et redskab til at få integreret psykedeliske oplevelser; dvs. finde mening i dem og få bragt indsigterne ud i livet?
Først og fremmest vil drømmene i kølvandet på en psykedelisk oplevelse afsløre, hvordan de forskellige dele af ens samlede personlighed har reageret på oplevelsen. Det kan være, at bestemte ubehagelige episoder fra oplevelsen gentages eller udspiller sig på nye måder, men med samme underliggende følelses-tone. Dette kan også gøre sig gældende for positive og smukke oplevelser. Det er eksempelvis ikke usædvanligt at drømme efter en psykedelisk oplevelse, at man får kontakt til et barn eller er blevet gravid, hvilket kan pege i retning af, at noget nyt i personligheden er ved at blive født, eller der er etableret kontakt til nogle dybere mere grundlæggende dele af personligheden. Barnet symboliserer ofte selvets arketype ifølge Jung, der repræsenterer totaliteten, det hele og samlede menneske. I den forståelse kan en graviditet pege på begyndelsen på en individuationsproces – en rejse mod at blive et helt og samlet individ. Det kan også pege på en yngre version af en selv – et indre barn – der har brug for kontakt og omsorg. Hvordan drømmejeget så møder det barn, kan være en vigtig indikator for, hvordan man forholder sig til det nye i personligheden, der er ved at blive født ind i bevidstheden. Holder du barnet i dine arme, eller er det fanget i et bur? Har du god følelsesmæssig kontakt med barnet, eller er der afstand? Med andre ord kan drømmejets relation til barnet afsløre ens bevidste holdning til den udviklingsproces, der er i gang. Det er heller ikke ualmindeligt, at der drømmes om dyr efter en psykedelisk oplevelse. Dyr i drømme kan pege på en kontakt med mere primitive eller instinktive dele af personligheden. Relationen til dyrene kan afsløre noget om hverdagsbevidsthedens forhold til disse kvaliteter i en selv. Hvis man for eksempel drømmer om at ride på en stor hest ledsaget af en følelse af frihed, kan det pege på en positiv kontakt til nogle instinktive kræfter. Omvendt vil en drøm, hvor man flygter fra en farlig krokodille eller dinosaur måske kunne pege på en frygt for nogle af de kræfter, som man kom i kontakt med under oplevelsen. Måske følelser af en mere arkaisk aggressiv natur, som der er behov for at blive integreret i personligheden, hvilket ifølge psykoterapeut Ole Vedfelt ofte kan være forbundet med drømme om krokodiller.
Dertil vil drømme efter en psykedelisk rejse bidrage med nye dimensioner og nuancer til de tematikker, der var oppe undervejs samt fremhæve bestemte dele af oplevelsen. Det kan være, at et bestemt symbol eller en specifik følelse præsenterede sig kortvarigt under den psykedeliske oplevelse, men hvor man så efterfølgende har en hel drøm, der drejer sig om netop dette. Et eksempel kunne være at farven rød opstår i synsfeltet undervejs i rejsen, og kort tid efter præsenterer en drøm sig med et rødt hus, en kvinde i en rød kjole eller en rød solnedgang. Frem for blot en rød farve, er den nu knyttet til flere symboler. Hvis det røde hus i drømmen opleves som et trygt sted at være, hvis kvinden opleves som tiltrækkende eller hvis solnedgangen er forbundet med guddommelig skønhed, er betydningen af den røde farve både blevet udfoldet og præciseret gennem drømmene. Drømmene gør det muligt at udforske den røde farves indre betydning og gå i dialog med de forskellige betydningslag, som den kan indeholde. Der kan endda være tale om modsatrettede betydninger således, at den røde farve i den ene drøm er forbundet med noget smukt og guddommeligt som ved solnedgangen, men efterfølgende drømmer man om en mand, der får skåret halsen over og bløder voldsomt. Her vil den røde farve fra blodet måske forbindes med intens frygt og dødsangst. Symboler kan indeholde mange betydningslag på én gang, og det er efter min mening vigtigt at bevare disse uden at klynge sig til én specifik forståelse. Drømme skal for mig tilgås ligesom et kunstværk. Hvis man for hurtigt låser sig fast på én bestemt tolkning, så forsvinder spændingen og magien forbundet med værket. Videre til næste maleri. Det handler derimod om at bevare værkets mange betydningslag og dermed dets kompleksitet.
Hvis vi for eksempel forholder os til den symbolske betydning af ovenstående værk af Gus Attab (https://gusattab.weebly.com), får vi med det samme associationer i form af tanker, følelser og kropslige fornemmelser relateret til illustrationen. Det kan være, at den sorte kutteklædte mand bringer frygt, ubehag og angst op i os. Dette kan vi mærke ved et skifte i åndedrættet, så det bliver mere overfladisk og en sammentrækning i mellemgulvet. Det kan være, at skikkelserne i boblerne bringer os tilbage til episoder fra vores liv, hvor vi følte os ensomme, isolerede eller afskårede fra omverden. Måske ledsaget af nogle ubehagelige erindringer. Det kan også være, at vi forbinder den grønne farve i baggrunden med dybe meditative stadier, ro og fredsommelighed, og manden som en Gud, der skaber liv. Disse forskellige indtryk er med til at give os nogle bud på, hvilke tematikker, der er i spil. Hvis vi imidlertid stopper ved én tolkning – for eksempel at billedet kun symboliserer ensomhed og isolation -, vil alle de andre betydningslag gå tabt. At billedet også kan forbindes med ro, åndelighed og skabelse af liv, vil blive overset. Det samme princip, der gælder i arbejdet med psykedeliske oplevelser – og deres relaterede drømme. Hvis vi slår os fast på, at drømmen betyder noget specifikt, så er vi hurtigt videre. Definitive tolkninger ”lukker” drømmen, så symbolerne stopper med at tale til os. Men hvis vi bevarer idéen om, at drømmen kan indeholde flere – måske endda modsatrettede – betydninger, så vil den aldrig stoppe med at være interessant. Så vil der altid være flere lag at udforske.
Det kan ske under en psykedelisk rejse, at man oplever følelsesmæssig afreaktion af for eksempel gråd eller vrede, men hvor følelsen ikke er knyttet til nogle specifikke minder, hvilket gør det vanskeligt at forstå, hvad det gik ud på. Hvis man så et par dage senere drømmer om et ensomt fireårigt barn i et tomt hus, ville det måske pege en i retning af det indre sår, som oplevelsen er knyttet til. Ved at spørge sig selv, hvordan man havde det i den alder, vil der måske komme fortrængte minder op omkring, hvordan man faktisk var meget alene i den periode. Drømme kan på den måde være med til at skabe mening i oplevelsen ved at knytte følelse til et bestemt minde eller billede. Den jungianske analytiker Donald Kalsched beskriver i sin bog The Inner World of Trauma, hvordan sjælen findes i mødet mellem krop og sind. Da følelser er knyttet til kroppen og billeder sindet, kan man sige, at drømme ved at forbinde de to giver adgang til sjælen. Med andre ord kan drømme efter en psykedelisk oplevelse bidrage til processen med at forbinde krop og sind, således at oplevelsen synker ned på et sjæleligt niveau – frem for enten at være billeder uden tilknyttede følelser eller omvendt fraspaltede følelser uden minde. Ved at være opmærksom på og arbejde med sine drømme efter en psykedelisk oplevelse kan man være med til sikre, at sjælen bliver en del af processen. At man har hjertet med.
Til sidst har drømme også den fordel, at de løbende vil give opdateringer på, hvor du er i den udviklingsproces, som der arbejdes på. I takt med, at du bearbejder de tematikker, der er kommet op under den psykedeliske oplevelse, vil der ske en udvikling i drømmenes karakter. Jeg vil igen bruge tidligere nævnte eksempel med, at man umiddelbart efter en psykedelisk oplevelse har drømt, at man selv eller ens kæreste er gravid. Hvis man så i perioden efter har en opmærksomhed på – og en åbenhed overfor – nye sider af personligheden eller bestemte følelser, der er opstået relateret til graviditetsdrømmen, kan det være, at man drømmer om en fødsel af et barn. Omvendt hvis man efter oplevelsen vender tilbage til gamle vaner og mønstrer og undertrykker den igangsatte proces, kan det være, at man drømmer om en gravid kvinde, der aborterer sit barn. På denne måde kan drømme tilbyde værdifuld feedback på, hvor man er i den proces, som den psykedeliske oplevelse har åbnet op for. Variationerne af, hvordan dette kan komme til udtryk i en konkret drøm, er lige så mange, som der er mennesker på denne jord, og som jeg nævnte i ovenstående, vil en sådanne drøm – ligesom et kunstværk – aldrig kunne reduceres til én enkelt tolkning.
Emil Grinder-Hansen
Kontakt: emil_grinder@hotmail.com
Illustration: The Dream. Af Kamilla Veirum Høgsgaard.
Artiklen er også udgivet hos Center for Psykedelisk Dannelse
Nøgleord: Psykedelisk integration, psykedelisk terapi, drømmearbejde, dybdepsykologi, C.G. Jung, det ubevidste
Referencer:
- Hill, S.J. (2019). Confrontation with the Unconscious: Jungian Depth Psychology and Psychedelic Experience. London: Aeon Books Ltd
- Jung, C.G. (1991). Mennesket og dets symboler. København: Lindhardt og Ringhof
- Jung, C.G. (1933/1944). The meaning of Psychology for Modern Man.
- Kalsched, D. (1996). The inner world of trauma: Archetypical defenses of the personal spirit. New York: Routledge
- Kraehenmann, R. (2017). Dreams and Psychedelics: Neurophenomenological Comparisons and Therapeutic Implications. Current Neuropharmacology, 15, 1032-1042
- Sanz, C. et al. (2018): The Experience Elicited by Hallucinogens Presents the Highest Similarity to Dreaming within a Large Database of Psychoactive Substance Reports. Frontiers in Neuroscience 12:7
- Vedfelt, O. (2012). Din guide til drømmenes verden. København: Gyldendal
- Vedfelt, O. (2007). Drømmenes dimensioner. København: Gyldendal