Personlige erfaringer med, hvordan Body SDS kan anvendes til behandling af traumer
Af: Emil Grinder-Hansen
Oprindeligt udgivet hos Body SDS (juni 2023)
Nøgleord: Body SDS, kropsterapi, traumeheling, kropspsykoterapi, fysisk sygdom, autoimmun sygdom, behandling af autoimmun sygdom, helbredelse fra kronisk sygdom, den indre healer, internal family systems (IFS) terapi, Body SDS træning,
Lydversion af artiklen:
Der er mange forskellige årsager til, at folk søger en Body SDS behandling. Mange kommer ind, fordi de har fysiske skavanker såsom migræner, ledsmerter, fordøjelsesbesvær, skader eller sygdom. Andre booker et forløb for at arbejde med psykiske vanskeligheder og udfordringer i hverdagen, og nogle søger blot at få afspændt kroppen. Det er altså med forskelligt udgangspunkt og forventning samt til forskelligt formål, at folk bestiller en tid hos Body SDS. Jeg selv søgte Body SDS i håb om at hele mine indre sår – både fysisk og psykisk.
Traumer som eksistensvilkår
Når Body SDS tilbyder behandling til så mange forskellige grupper af klienter, kan det måske være med til at forklare, hvorfor det i dag har etableret sig som Danmarks største behandlingssystem. Et af de områder, hvor Body SDS kan hjælpe, er til heling af de indre psykiske sår, som vi alle bærer rundt på. De oplevelser fra barndommen eller senere i livet, der af den ene eller anden årsag var for overvældende i situationen til, at organismen kunne rumme oplevelsen, hvorfor den er blevet fastfrosset som en spændingstilstand i kroppen. En spændingstilstand, der venter på at blive frigivet.
Choktraumer vs. hverdagstraumer
Disse indre sår kan betegnes som traumer, hvilket det græske ord, traume, også betyder. Et traume er som regel noget, som vi forbinder med enkeltstående voldsomme oplevelser, der efterlader langvarige spor i krop og sjæl såsom seksuelle overgreb, overfald, pludselige dødsfald og krig. Denne form for traume kan ifølge psykolog og traumeekspert Peter Levine betegnes som et choktraume. Imidlertid inkluderer traumebegrebet også mere udbredte svære oplevelser fra barndommen og livet i øvrigt, som vi på tidspunktet for oplevelsen ikke var i stand til at rumme. Denne meget almindelige form for traume betegner Peter Levine som et udviklingstraume. Psykoterapeut Mark Epstein kalder dem også for hverdagstraumer i sin bog: The Trauma of Everyday Life. Udviklingstraumer eller hverdagstraumer omhandler de psykologisk funderede problemer, der i almindelighed er resultatet af utilstrækkelig omsorg og støtte gennem kritiske udviklingsfaser i barndommen. Det kan for eksempel dreje sig om en periode i barndommen, hvor de primære omsorgspersoner har været fraværende grundet stress relateret til livskrise, arbejde, udfordringer i parforhold, tab af en tæt relation m.m. I denne periode vil barnet opleve mindre omsorg end sædvanligt fra forælderen, hvilket vil generere svære følelser såsom sorg og vrede. Hvis forældrene er for fraværende enten fysisk eller følelsesmæssigt til at rumme og dermed regulere disse følelser, vil de fraspaltes fra bevidstheden og lagres et sted i kroppen, indtil der en dag er mulighed for at de kan blive mærket og holdt. Dette er noget, som langt de fleste af os har oplevet i varierende grad fra tid til anden i løbet af vores barndom og opvækst, da hele barndommen består af ”kritiske udviklingsfaser”. Med andre ord er traumer et eksistensvilkår. Det er udviklingstraumer eller hverdagstraumer, som jeg særligt henviser til i denne artikel.
Fraspaltning og heling
Selv de mest nærværende forældre vil have perioder, hvor de ikke kan give barnet tilstrækkelig omsorg og støtte. Traumet kan opstå̊ i det øjeblik, hvor der ikke er en omsorgsperson klar til at trøste os og hjælpe os med at håndtere en svær følelse eller overvældende situation. I stedet fraspaltes og lagres en del af os selv i kroppen i små̊ tidslommer, indtil vi en dag er klar til at processere oplevelsen fra et mere rummeligt sted, så̊ det, der engang var overvældende, kan integreres og heles. Ordet heling indebærer således en bevægelse mod en større helhed, der samler de dele af en selv, der tidligere har været forladt.
Heling af de indre sår: Hvorfor jeg søgte behandling hos Body SDS
Jeg selv søgte Body SDS forløb netop for at hele traumer. I mit tilfælde var der både tale om fysiske skavanker i form af et længerevarende sygdomsforløb med flere diagnosticerede såkaldte kroniske sygdomme (colitis ulcerosa, psoriasis, leddegigt og lavt stofskifte) og infektioner i kroppen samt psykiske udfordringer både relateret til sygdomsforløbet, men også til min fars, morfars og mormors nylige dødsfald samt bearbejdning af svære oplevelser i barndommen. Der var rigeligt at tage fat på, og jeg gik med oplevelsen af, at Pandoras æske var blevet åbnet i mit indre. Jeg var som beskrevet i ovenstående i gang med at forsøge at samle de dele af mig selv, der i barndommen var blevet forladte på grund af manglende støtte og omsorg i forbindelse med overvældende episoder herunder skænderier, skilsmisse og depression i familien.
Forbindelsen mellem krop og psyke
Jeg havde forinden min første behandling hos Body SDS erfaret, at der var en kobling mellem arbejdet med mine psykiske traumer og helingen af de fysiske sygdomme. Jo mere jeg kom i kontakt med oplevelser i forbindelse med min fars sygdomsforløb og særligt svære oplevelser fra tidlig barndom, des bedre blev mit helbred – uden indtagelse af medicin for tilstandene. Jeg erfarede med andre ord, at der var en sammenhæng mellem svære og ubearbejdede oplevelser i min barndom og liv i øvrigt og mit dårlige helbred.
ACE-studiet og opkaldet fra kroppen
Jeg er senere støt på et studie fra 2019 af UNICEF – Adverse Childhood Experiences (ACE) Study –, der bekræfter netop denne hypotese om, at ubearbejdede barndomstraumer hænger sammen med udvikling af fysisk sygdom senere i livet. Studiet med over 3000 deltagere viser en signifikant korrelation (sammenhæng) mellem antal svære oplevelser i barndommen og mængden af helbredsrelateret adfærd samt helbredsproblemer (respiratoriske, mave- og tarm og kardiovaskulære problemer samt neurologiske symptomer) i voksenlivet. Vi har som førnævnt alle disse svære oplevelser fra barndommen i varierende grad, og vi har alle et forskelligt tærskelniveau for, hvornår kroppen holder på mere, end den kan klare. Med udgangspunkt ACE-studiet vil jeg således påstå, at ”kroniske” sygdomme og andre fysiske skavanker kan være et tegn på, at kroppen ringer dig op for at fortælle dig, at der er noget fra dit liv, som du mangler at tage dig af. Nogle dele af dig selv, som du ikke kan rumme. Nogle svære oplevelser, som du mangler at fordøje. Når kroppen begynder at kalde på hjælp, og fysisk sygdom begynder at manifestere sig, har vi valget mellem at tage telefonen og lytte eller ignorere opkaldet – eventuelt understøttet af symptomlindrende medicin.
Gør de svære oplevelser til en del af regnestykket
Selvfølgelig kan al fysisk sygdom ikke reduceres til psykiske traumer, da der er en kompleks sammensætning af mange forskellige betingelser, der influerer udbrud af sygdom. Jeg forsøger ikke at udelukke faktorer såsom DNA, livsstil, kost, motion og søvn. Ændringer i kost og livsstil har eksempelvis også spillet en vigtig rolle i helbredelsen af mine ”kroniske” sygdomme. Det er tværtimod en opfordring til at gøre de ubearbejdede svære oplevelser i barndom og voksenlivet til en del af regnestykket og overveje den mulighed, at de forhindrer dig i at få et godt helbred. Det var med denne erfaring om sammenhængen mellem krop og psyke, at jeg bookede en tid hos en behandler ved navn Thomas hos Body SDS i parken i håb om, at han kunne støtte mig i min helingsproces. Jeg vidste ikke præcist, hvad jeg skulle forvente, eller om Body SDS var det rette sted at søge hen, men noget i mig trak mig i retning af det.
Min første behandling
Min første Body SDS behandling for snart to år siden var ikke som noget andet, jeg på daværende tidspunkt før havde oplevet. I begyndelsen var det ikke langt fra en massage, som jeg kendte det – dog med mere pulserende bevægelser og frigørelse af led. Det gik imidlertid hurtigt over i mere intense kropslige fornemmelser ledsaget af følelsesudbrud samt underlige lyde, som jeg havde svært ved at tro på, kom fra mig. Det var som en port blev åbnet til et indre landskab af følelser, som jeg ikke havde betrådt meget længe. Det ene øjeblik jamrede jeg, så grinte jeg, hvorefter jeg knurrede og dernæst græd. Det gjorde ondt, men på en forløsende måde.
Body SDS champagne
Intensiteten under behandlingen byggede gradvist op, og lige som jeg troede, at oplevelsen ikke kunne blive mere intens, begyndte hele min krop pludseligt at krampe. Det var som om, at alle lemmer havde manglet blod og derfor sovet, og nu kom blodet tilbage med en kraft, som var en dæmning i kroppens indre flod blevet brudt ned. Jeg havde en stærk trang til at bevæge mig ud af intensiteten, men jeg fandt til min overraskelse, at kroppen i mellemtiden var blevet lam, så der ikke var andet at gøre end at give mig hen til de vilde fornemmelser. Mine kæber havde dertil låst sig fast, så jeg ikke længere kunne sætte ord på oplevelsen. Jeg var nødt til at blive med den intense sitren, pulseren og krampe i kroppen. Det var som et indre vulkanudbrud. En stemme i mit hoved sagde til mig, at det her kunne jeg umuligt overleve. Samtidigt var der en del af mig, der nærede tillid til, at min behandler, Thomas, vidste præcis, hvad han lavede. Thomas fornemmede formentligt den stigende panik og (døds)angst i mig, så han sagde roligt og opmuntrende til mig: ”Det er det, som vi kalder Body SDS champagne”, med en lethed i stemmen, som var det det mest almindelige i verden. ”Det er et godt tegn. Prøv at se om du kan være med det.” Imens bevægede Thomas’ hænder sig rundt på min krop, som blev de ført af en højere magt til lige de steder, hvor spændingstilstanden forsøgte at gemme sig. Én efter én fandt han ubesværet knuderne i min krop og åbnede dem op, så de fastlåste kropslige fornemmelser og følelser blev frigjort og oplevet. På trods af mine bange anelser, blev behandlingen ikke min død (i hvert fald ikke en fysisk en af slagsen), men jeg gik derfra med en fornemmelse af, at noget helt grundlæggende havde ændret sig i mig. Som havde indre tektoniske plader rykket på sig. Dette var ledsaget af en dyb ro og lyksalighed – samt et noget omtumlet sind.
Hvordan virker body SDS? Et kropspsykoterapeutisk perspektiv
Efter min første oplevelse hos Body SDS kom corona-nedlukningen i vinteren 2021, og til min skuffelse måtte jeg vente flere måneder, før jeg kunne få min næste behandling. I et forsøg på at få begreb om, hvad det var, der lige var hændt mig, læste jeg ihærdigt alle de bøger om Body SDS, som jeg kunne finde. Jeg læste både Andrrew Ethen Elliot Mogensen (tidligere Bengt Valentino Andersen) og Ole Kåre Følis bøger samt Mille Dinesens, Min egen vej, og Chanette Følis’, Kroppens akvarium. Bøgerne gav mig en bedre forståelse for, hvad det var, som der havde fundet sted i behandlingen på et kropsligt og energetisk niveau, men til min ærgrelse var det ikke muligt for mig at finde nogen psykologisk forklaring på effekterne af Body SDS.
”Vil du forstå, eller vil du være lykkelig?”
Som psykologistuderende, og som en person med mere grundlæggende trang til at ville forstå og forklare psykiske fænomener, var det svært for mig at acceptere, at noget, der var så stor en oplevelse, ikke kunne sættes på ord eller tilfredsstillende forklares til andre. I hvert fald ikke uden risiko for at skræmme dem helt væk fra nogensinde at prøve Body SDS. Mange syntes, at det lød meget voldsomt. Jeg havde ikke tilstrækkelige ord for, hvorfor den intense oplevelse til første behandling samtidigt kunne virke så helende. Jeg kunne mærke en effekt på egen krop, men jeg kunne ikke forstå det. Nogle ville argumentere for, at det er tilstrækkeligt blot at mærke forandringerne i kroppen. Som en tidligere kropsbehandler plejede at sige til mig: ”Vil du forstå, eller vil du være lykkelig?”. Det kan der måske også være noget om, men mit manglende sprog for de psykologiske effekter af Body SDS gjorde det svært for mig at anbefale det med fagligt belæg til andre – særligt mine medstuderende samt psykologer og psykoterapeuter. Dertil beskriver den jungianske analytiker Donald Kalsched i sin bog: ”The Inner World of Trauma”, at sjælen findes i mødet mellem krop og sind, hvor de to bliver forelskede. Hvis man kun har forståelsen for noget, men uden at have kroppen med, vil det hele være ”i hovedet” – køligt og på afstand uden hjertevarme. Omvendt hvis noget kun kan mærkes i kroppen, men sindet ikke forstår det, kan oplevelsen ikke udtrykkes i sproglig symbolsk form mellem mennesker, hvilket gør det umuligt at nå det niveau af mening, hvor sjælen befinder sig. Det kan også afføde isolation og fremmedgørelse. For at få sjælen eller hjertet med, havde jeg altså brug for en dybere psykologisk forståelse for Body SDS. Jeg fortsatte efter genåbningen med et mere intensivt Body SDS forløb, hvor jeg modtog behandlinger ugentligt eller hver anden uge det følgende år med betydelige forbedringer for såvel mit psykiske som fysiske helbred. Body SDS behandlingerne bidrog således til en heling af mine indre sår, om end jeg fortsat manglede et sprog for, hvorfor det gjorde det. Jeg kunne kun konstatere, at jeg fik det bedre.
Kropspsykoterapien som teoretisk ramme
Det var først, da jeg fandt frem til kropspsykoterapien, at jeg havde fået fingrene i en teoretisk retning, der kunne anvendes til at forstå, hvordan Body SDS arbejder med traumer. Kropspsykoterapien har beskæftiget sig særligt med traumer, hvorfor den har et veludviklet begrebsapparat til at beskrive mekanismerne bag traumerne samt diverse modeller for behandling af traumer. Imidlertid dækker kropspsykoterapien over en række psykoterapeutiske retninger, der per definition anvender psykoterapi som metode – altså samtale – frem for bodywork, som det er tilfældet med Body SDS. Når jeg bruger kropspsykoterapeutisk teori til at beskrive Body SDS, benytter jeg mig således af eklekticisme; det vil sige, at jeg anvender teorien i en kontekst, som den ikke er tiltænkt. Imidlertid bliver man nødt til at nøjes med dette, når der ikke endnu er lavet et forsøg på at beskrive den psykologiske teori bag Body SDS.
Kropspsyken – et opgør med Descartes’ dualisme
Kropspsykoterapien er ifølge Nick Totton en terapeutisk tilgang, der involverer både krop og psyke med henblik på at integrere hele personligheden. Kroppen og psyken behandles som to komplimentære dele af en samlet helhed, hvori hele bevidstheden er embodied, og hver levende krop er i stand til at være bevidst. Det er således en grundantagelse, at der er krydsninger og interaktioner mellem krop og psyke på en måde, der påvirker vores måde at være til i verden på. Kropspsykoterapien forsøger således at gøre op med den dualistiske opdeling af krop og psyke, der har været dominerende siden filosoffen René Descartes erklærede: ”Jeg tænker, altså er jeg”. Dette gøres ved at introducere begrebet kropspsyken (engelsk: bodymind), der i sin sammenføring af krop og psyke understreger uadskilleligheden af de to.
Embodiment – kropsligt nærvær
Et helt centralt begreb i forlængelse af dette er begrebet embodiment. Embodiment er en tilstand af enhed mellem krop og psyke. Begrebet indbefatter både det at være en oplevende selvbevidst organisme, som er noget alle mennesker deler, samtidigt med, at vi er i stand til at indse og opleve, at vi er selvbevidste. Embodiment handler dermed om at ”komme ned i kroppen” og være tilstede i verden på en måde, der er præget af kropsligt nærvær og åbenhed over for både omgivelserne samt de indre oplevelser. Både forståelsen af krop og psyken som en samlet helhed og begrebet om embodiment til at beskrive kontakten til denne helhed er nogle grundantagelser, der skal accepteres for videre at kunne forstå effekten af Body SDS ud fra kropspsykoterapien.
Kroppen husker
En tredje vigtig grundantagelse i kropspsykoterapien er, at kroppen kan lagre minder, der ikke eksisterer for bevidstheden, men som der kan tilgås ved at arbejde med kroppen. Kroppsykoterapiens fader, Wilhelm Reich, bruger begrebet kropspanser til at beskrive de systematiske mønstrer af muskulære spændinger, der udvikles som følge af traumer i barndom og senere i livet. Hvis et barn eksempelvis har oplevelsen af ikke at blive mødt og trøstet af sine forældre, vil denne oplevelse med tiden medføre spændingstilstande i musklerne et sted i kroppen, der så indeholder de følelser, der ikke blev rummet. Når spændingstilstanden løsnes, vil de tilhørende følelser også frigives. I eksemplet med det grædende barn vil afspændingen af kropspanseret medføre, at personen mærker sorgen over ikke at blive trøstet af sine forældre – også selvom det er 10, 20 eller 50 år siden, at oplevelsen fandt sted. Hvad sindet glemmer, husker kroppen. Således kan gentagende undertrykkelse af impulser for følelsesmæssigt udtryk såsom vrede, gråd og så videre ifølge Reich manifestere sig som muskulære spændinger – et kropspanser – der venter på at blive løsnet, så de undertrykte følelser en dag kan mærkes og frigives. Det er ifølge Wilhelm Reich først og fremmest vejtrækningen, der holdes tilbage i forsøget på at undertrykke følelserne, hvilket med tiden spreder sig til spændinger i musklerne og dermed skaber kropspanseret. Der er efterhånden kommet en del videnskabelig evidens for idéen om, at traumer lagres i kroppen, og Reichs begreb om kropspanser er således stadigvæk relevant. At kroppen kan huske – særligt traumatiske oplevelser fra helt tidlig barndom – beskrives dybdegående med empirisk belæg i Bessel Van der Kolks bog fra 2014: ”Kroppen holder regnskabet”.
Kropspsykoterapiens fire modeller
Kropspsykoterapeuten Nick Totton har i sin bog, Body Psychotherapy for the 21st century”, fra 2020 beskrevet fire overordnede kropspsykoterapeutiske modeller, der hver især beskriver forskellige tilgange til at arbejde med traumer. De fleste kropspsykoterapeutiske tilgang strækker sig over alle fire modeller om end med varierende vægtning. Ligeledes er det min egen erfaring med Body SDS, at behandlingerne indeholder elementer af alle fire modeller.
I. Justeringsmodellen
Den første model, justeringsmodellen, har fokus på korrektion, reorganisering og rettelse af skævheder i kroppen, idet kroppen og dermed også psyken lettere kan søge ligevægt. Det antages, at justering af skævheder i kroppen, så de tilpasses en defineret idealtilstand, medfører frigørelse af blokeringer forbundet med skævhederne. Når skævhederne rettes ud, åbnes der op for energetisk flow i kroppen forbundet med en sund og ønskværdig kropspsyke. Der arbejdes med traumer i denne model ved at fjerne de forstyrrelser og blokeringer forbundet med skævhederne i kroppen, der begrænser det frie energetiske og dermed emotionelle flow i kroppen. Metaforen for traumearbejdet er således at rette et skævt led. Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af min første behandling, er en stor del af behandlingen hos Body SDS netop dette: En rettelse af skævheder i kroppen, hvor led justeres og frigøres.
II. Traume/udløsning modellen
Traume/udløsning modellen, der er den næste model, omhandler de reparerende egenskaber ved følelsesmæssig udløsning, der første gang blev formuleret af Freud og Breuer i 1895, og som er blevet adopteret af mange senere kropspsykoterapeuter: Det som med et psykoanalytisk begreb kendes som katarsis. Der arbejdes med traumet ved i et trygt rum at gennemleve og udtrykke de emotionelle aspekter af den traumatiske oplevelse, der ellers er blevet fraspaltet, hvilket har forhindret heling. Metaforisk kan traumet i denne model beskrives som en splint i kroppen, der må trækkes ud, før inflammationen kan bekæmpes og såret heles. Beskrivelserne af råb, skrig og jammer under min første behandlinger er eksempler på ”splinter”, der blev trukket ud af gamle emotionelle sår. De følelsesmæssige udbrud er således i sig selv det helbredende aspekt af behandlingen forstået ud fra traume/udløsning modellen.
III. Procesmodellen
Procesmodellen, den tredje model, er karakteriseret ved et særligt fokus på at støtte den naturlige helingsproces i kroppen – i endnu højere grad end de to første. Ifølge udvikleren af Hakomi-metoden Ron Kurtz handler det ikke om at forsøge at forstå noget, men derimod bør man blot vende opmærksomheden indad mod oplevelen: ”You don’t need anything… Just turn them inwards towards their experience. You don’t need to understand a thing.” Målet er at give slip på teori og koncepter, hvilket blot vil forsinke den naturlige proces. Det handler om ikke at stå i vejen for sig selv så at sige. Metaforen i denne model er en flod, der uden dæmninger kan løbe frit ud i havet. Det antages, at traumer vil hele sig selv, så snart de får muligheden for det, hvilket blot kræver en lyttende og nærværende indstilling uden forudantagelse. Det handler om at være med de indre processer og frit give efter for de intuitive indskydelser, der måtte dukke op. I praksis kan metoden således se ud på mange måder og skifte mellem arbejde på tværs af modaliteter alt efter, hvad der fylder. Under min første behandling kom elementer fra denne model i spil ved at min behandler gentagende gange opfordrede mig til at ”være med oplevelsen”. Jeg blev hele tiden mindet om at vende opmærksomheden mod det område, hvor intensiteten var størst, og trække vejret ind i det. Ud fra procesmodellen tillader dette kroppens selv-regulerende kapacitet at gøre sit arbejde og give slip på hvad end, der ikke længere tjener den.
IV. Relationsmodellen
Den sidste model, relationsmodellen, har fokus på den nærværende kontakt og forbindelse mellem behandlerens og klientens krop. Ifølge udviklingspsykologen Daniel Stern har vi fra helt tidlig barndom i relationen til vores omsorgspersoner gennem tilpasning og spejling lært at kommunikere med vores kroppe alene. Denne non-verbale kommunikationsform kan være essentiel for helingen af traumer. Det skal forstås sådan, at i det intime møde mellem behandler og klient indgår kroppene i et samarbejde på en måde, så de sammen finder ud af, hvad der er brug for hos klienten. Lidt som en improviseret dans, hvor ingen af parterne fører, men dansen er skabt i fælleskab. I min beskrivelse af første behandling oplevede jeg dette som, at Thomas’ hænder blev ført rundt på min krop, som blev han guidet af en højere magt. Intuitivt kunne han fornemme, hvor hænderne skulle hen, fordi min krop fortalte hans krop det – uden vores hoveder var involverede i udvekslingen. Selvom mit sind var i panik og skeptisk over intensiteten af behandlingen, var vores kroppe i gang med en tillidsfuld udveksling.
Aktivering af den indre helingsproces
Således kan Nick Tottons fire klassiske modeller inden for kropspsykoterapien hver især forklare aspekter af, hvorfor Body SDS behandling kan virke i arbejdet med traumer og personlig udvikling. Ud fra et psykologisk perspektiv kan der altså findes en mening med galskaben i den oplevelse, som jeg havde ved min første behandling. Modellerne kan dertil være med til at forklare, hvorfor noget i mig på trods af det voldsomme første møde med Body SDS ønskede at komme tilbage til en ny behandling: Noget dybt i mig kunne genkende, at en indre helingsproces var blevet sat i gang. Imidlertid er det sådan med heling og personlig udvikling, at det som med alle andre processer kræver en vedvarende opmærksomhed og vedligeholdelse for, at udviklingen fortsætter. Ligeledes kræver Body SDS behandlingerne vedligeholdelse; både ved at bestille nye behandlinger, inden der er gået for lang tid, men mest af alt vedligeholdelse gennem ens eget personlige integrationsarbejde mellem behandlingerne.
Body SDS træning og arbejdet mellem behandlingerne
Udover at læse bøger om Body SDS søgte jeg under corona-nedlukningen andre metoder til at få forbindelse til den første (livsforandrende) oplevelse, som jeg havde haft med Body SDS. Jeg fandt frem til Body SDS træningssystemet og downloadede appen, hvorefter jeg en efter en prøvede de forskellige øvelser, som den havde at tilbyde. Jeg oplevede, at øvelserne gik ind og arbejdede dybt i kroppen, og efter træningen stod jeg ligesom til behandlingen tilbage med en fornemmelse af, at noget i det indre havde rykket på sig – om end ikke med samme intensitet som til den første behandling hos Thomas.
Body SDS træning og de kropspsykoterapeutiske modeller
Jeg gjorde det til vane at bruge træningssystemet, og da genåbningen efter corona kom, fortsatte jeg med at lave Body SDS øvelserne mellem behandlingerne. Udover de generelle gavnlige virkninger og positive følelser, der er forbundet med fysisk aktivitet, var det som om, at øvelserne også gjorde noget mere og andet. Jeg oplevede dertil, at forskellige træningstyper havde forskellig effekt på min krop. Jeg er efterhånden kommet frem til, at man groft set også kan inddele de forskellig Body SDS træningstyper inden for de forskellige kropspsykoterapeutiske modeller, således at de hver især kan anvendes supplerende til behandlingerne i arbejdet med traumer og personlig udvikling. Jeg vil i følgende præsentere min analyse af I) grundtræning og cufei, II) pafei og III) udvidende og sammentrækkende øvelser (US øvelser) ud fra de kropspsykoterapeutiske modeller:
I. Grundtræning og cufei
De første træningsformer, grundtræning og cufei, har særligt fokus på via arbejde med leddene at rette skævheder i kroppen og derved frigøre spændingstilstande. Dette passer ind i justeringsmodellen, hvor fokus er på korrektion, reorganisering og rettelse af skævheder i kroppen for at løsne blokeringer forbundet med disse skævheder. Det er ved at fjerne disse blokeringer i kroppen og rette de skæve led, at der kommer frit energetisk flow i kroppen, hvilket i sig selv ifølge modellen er traumeforløsende. På samme måde kan grundtræningen og cufei forstås at arbejde med traumer ved at rette skævheder og spændingstilstande i kroppen, hvilket skaber fri cirkulation i kroppen, der frigør de fastlåste traumer.
II. Pafei
Pafei er en form for styrketræning med kropsvægtsøvelser, der fokuserer på et optimalt samspil mellem muskler og nerver. Træningen er kraftfuld og eksplosiv, og der opfordres til at give lyd på spændings- og stressstilstanden, som man kan komme i kontakt med gennem træningen, ved hjælp af eksempelvis et dybt suk, en ”ah”-lyd eller andre lyde, som der har brug for at blive udtrykt. Intentionen er at kunne være med, udtrykke og derved frigøre følelsesmæssigt udfordrende tilstande. Dette passer godt ind i traume/udløsning modellen, hvor der fokuseres på følelsesmæssig udløsning af traumet – katarsis. Ved katarsis får den indespærrede følelse endeligt lov til at blive oplevet og derved frigjort. I pafei arbejdes der således ud fra en kropspsykoterapeutisk teoretisk forståelse med traumer ved at få kontakt til spændingsstilstanden gennem hård fysisk aktivitet, hvorefter traumet frigøres ved at mærke og udtrykke den bagvedliggende følelse. Metaforisk set ”trækkes splinten ud” ved at give lyd på følelsen, der er blevet indespærret.
III. Udvidende og sammentrækkende øvelser
I US øvelserne opfordres udøveren til at rette opmærksomheden mod – samt trække vejret ind i -de kropslige fornemmelser forbundet med strækket. Hensigten med øvelserne er at give sig hen til stillingerne og ellers lade kroppen gøre arbejdet selv. Dette er svarende til procesmodellen, hvor der er en tillid til, at kroppen har selv-regulerende kapaciteter, der aktiveres ved blot at vende opmærksomheden indad. I US øvelserne handler det ligeledes om at vende opmærksomheden indad, give slip og ikke ”stå i vejen for sig selv”. US øvelserne kan således i tråd med procesmodellen arbejde med traumer gennem den bevidste opmærksomhed og kroppens egen selvhelende processer. Opmærksomheden på spændingstilstanden i kroppen samt den dybe frigørende vejtrækning vil metaforisk set ”fjerne dæmningerne, så floden kan løbe frit ud i havet”. Med andre ord vil de fraspaltede dele af selvet forenes med det større selv, og traumet vil heles.
Body SDS træning som kropsterapeutisk egenbehandling af traumer
Jeg har i tråd med ovenstående perspektiv anvendt Body SDS træningen til at adressere traumer og de skævheder og spændingstilstande i kroppen, som de er forbundet med. Hvis jeg har en oplevelse af at være skæv eller anspændt i dele af kroppen, vil jeg eksempelvis lave grundtræning eller cufei til at rette dem ud. Hvis jeg registrerer en fastlåsthed og undertrykte følelser, kan jeg bruge pafei til at åbne op for disse og udtrykke dem. Hvis jeg oplever manglende kontakt til kroppen og mangel på grounding, kan jeg lave US øvelserne. Ofte vil en kombination af træningstyperne også give mening, hvilket man også gør på holdtræningerne hos Body SDS i Parken. Det er ud fra min erfaring enormt givende at anvende træningen mellem behandlingerne på den måde; både for at få integreret det materiale, der blev åbnet op for ved behandlingen, men også for at lade ”den indre healer” fortsætte den proces, der allerede er i gang. Jeg vil vende tilbage til, hvad jeg mener med den indre healer.
Den grove og den subtile krop
En sidste fordel ved Body SDS træningssystemet er, at det både arbejder med det, som yogatraditionen kalder den grove krop og den subtile krop. Den grove krop er den mere biomekaniske krop, hvor man arbejder med muskler og led. Et eksempel på dette ville være styrketræning i fitnesscenteret eller en løbetur. Den subtile krop arbejder mere energetisk med kroppen og inddrager energisystemer såsom meridianbanerne fra den kinesiske tradition eller chakrasystemet, hvilket er noget, som vi kender fra eksempelvis yogatraditionen, Tai Chi og Qigong. Body SDS træningssystemet veksler mellem øvelser, der vægter henholdsvis den grove og den subtile krop, og mange af øvelserne kombinerer endda begge dele. Et eksempel på dette er øvelser til underkroppen i pafei, der først involverer kontakt til lever-, mave- og galdemeridianen (subtile krop), hvorefter der laves grove kropsøvelser i form af squats og lunges. Begge kroppe har efter min mening brug for opmærksomhed, og det kan Body SDS træningssystemet tilbyde.
At hente børnene hjem: Integration af de fraspaltede dele
Body SDS træningen er blot én måde at bevare kontakten til samt arbejde videre med det materiale, der er blevet åbnet op for under en behandling. Eksempelvis kan det være, at der er blevet åbnet op for kontakten til et indre barn under behandlingen. Du har kunnet mærke nogle følelser og tanker relateret til en bestemt periode i din barndom. En måde at bevare kontakten til dette barn kunne være at give dig selv tid og plads til at invitere det indre barn ind i dit hjerte og lade det fortælle sin historie – for eksempel under en meditation. Så du giver dig selv lov til fuldt ud at mærke barnets følelser og lytte til, hvad det har at sige. Den terapeutiske retning udviklet af Richard C. Schwartz, Internal Family Systems (IFS), beskæftiger sig særligt med ”de indre børn”, og hvordan disse kan ”hentes hjem”. Susan McConnell har skrevet bogen, Somatic Internal Family Systems Therapy, der præsenterer en mere kropsterapeutisk IFS tilgang, der er mere forenelig med Body SDS. Her tilbyder hun en række øvelser til at komme i kontakt med de indre børn, der med fordel kan anvendes under og mellem behandlinger.
Alternative metoder til integration af Body SDS behandlingerne
Andre metoder til at integrere behandlingerne kan på et kropsligt niveau være yoga eller andre bevægelsespraksisser, kostændringer eller udrensninger (som Body SDS også tilbyder forløb med), på et mentalt og følelsesmæssigt plan være samtaleterapi, en kontemplativ praksis såsom meditation eller skrive sine tanker ned og på et relationelt plan tale om behandlingen, og hvad det har åbnet for, med sine nære relationer. Det kan også være at gå en lang tur på stranden eller i skoven. Der er ingen one size fits all, når det kommer til heling og personlig vækst. Det handler om at finde sin egen vej i processen, hvilket indebærer at opbygge tillid til egen intuition.
Tillid til den indre healer
En vigtig præmis for forståelsen af effekterne af Body SDS er et kendskab til vores selv-regulerende kapacitet eller ”indre healer”. Der er lavet forskning på området, og der er skrevet flere bøger, der beskriver mere indgående om menneskets selv-regulerende evner (bl.a. Blink – styrken ved at tænke uden at tænke af Malcolm Gladwell fra 2005, Gut feelings – the intelligence og the unconscious af Gerd Gigerenzer fra 2007 og At tænke – hurtigt og langsomt af Daniel Kahneman fra 2013). Den danske psykoterapeut Ole Vedfelt har formuleret sin teori – kybernetisk psykologi – omkring denne idé. I sin bog, Ubevidst intelligens, fra 2002 beskriver han, hvordan den rationelle hverdagsbevidsthed blot er en brøkdel af vores samlede bevidsthed. Der er også en meget større ubevidst intelligens, der altid søger at hjælpe organismen med at bevæge sig mod helhed og balance. Hverdagsbevidstheden er som en lille båd i et ocean af ubevidst viden og visdom. Ved at opbygge tillid til den ubevidste intelligens og ens egen selv-regulerende kapacitet vil man ifølge Ole Vedfelt gradvist modtage guidning indefra, der vil vise, hvad man har brug for. Den indre healer vil tage over så at sige. Inden for spirituelle traditioner er den ubevidste intelligens også blevet kaldt for ”det højere selv”, ”højere bevidsthed/frekvens” eller blot ”det guddommelige”.
Homøostase – vores iboende søgen mod balance og ligevægt
Begrebet homøostase anvendes almindeligvis om kroppens evne til at søge balance og ligevægt, hvis betingelserne tillader det. Homøostase er imidlertid ikke begrænset til kroppen; det foregår også i psyken, da de to som beskrevet i ovenstående ikke kan adskilles. Det handler således om at skabe god forbindelse mellem hverdagsbevidstheden og den ubevidste intelligens, så der er klar adgang til, at den indre healer kan gøre sit arbejde. Ud fra min egen erfaring er det er netop denne forbindelse, som en Body SDS behandling kan være med til at etablere, og som der er så vigtig at styrke og bevare mellem behandlingerne. Her er det afgørende med en tillid til, at det, der åbnes for til behandlingen, netop kommer op til overfladen, fordi man er klar til det. Mit første møde med Body SDS var meget overvældende, men jeg havde også lavet benarbejdet og gået i flere former for terapi og behandling i årene forinden. Mit system var klar til at tage imod nogle svære oplevelser, hvorfor behandlingen blev så intens. Lige så intens, som oplevelsen var, lige så meget oplevede jeg også, at mine sår blev følt, rummet og dermed helet. Jeg har bekendte, der har haft mere subtile og blide oplevelser hos Body SDS, men som ikke desto mindre også har haft stor glæde af behandlingerne. Det er således ikke nødvendigvis et succeskriterie, at oplevelsen er overvældende og intens. Det var blot min oplevelse og det, som jeg personligt havde brug for på det tidspunkt. Andre vil have langt mildere oplevelser hos Body SDS, og det kan sagtens være det helt rigtige for dem. Vi er alle forskellige.
Samarbejdet med behandleren
Til sidst vil jeg gerne påpege betydningen af at finde den rette behandler, når det kommer til arbejde med vækstprocesser og heling af traumer (og det gælder ikke kun Body SDS). Hvis kemien ikke føles god, så kan det give mening at prøve lidt forskellige. At der er god kontakt, er helt afgørende for at få skabt det trygge rum, hvor helingen af traumerne kan foregå. De indre børn skal have tillid til både dig og behandleren, før de vil vise sig. Jeg selv var heldig at ramme rigtigt i første omgang med Thomas, men jeg kender til flere, der har måttet prøve sig frem.
Konklusion: Rejsen mod helhed
Traumer er noget, som vi alle bærer rundt på, og det er en uundgåelig del af det at være menneske. Et eksistensvilkår. Selv de bedste forældre vil have tidspunkter eller perioder i deres liv, hvor de ikke fuldt ud kan møde deres børns følelsesmæssige behov, hvorfor løsningen aldrig vil være at pege fingre ad omsorgspersoner eller ugunstige omstændigheder i barndommen. Det handler derimod om at give det indre barn det, som det manglede i barndommen. Ofte vil det også åbne for mere positive minder og ressourcer, som traumet også har dækket for. Helingsprocessen handler om at rumme de følelser, der var for overvældende eller ikke blev modtaget godt af omsorgsgiverne i barndommen. Det handler om som voksen at genbesøge sine indre børn og omfavne dem, så de i et trygt rum kan fortælle deres historie. Vi har alle disse svære oplevelser fra barndommen i varierende grad, og vi har alle et forskelligt tærskelniveau for, hvornår kroppen holder på mere, end den kan klare. Når sygdommen indtræder, kan det være en af de største gaver i livet, hvis man lytter til kaldet fra den indre healer, tager ansvar og påbegynder rejsen mod at blive et mere helt og rummeligt menneske. En rejse, der indebærer svære møder med glemte oplevelser og indespærrede følelser. En rejse, der kræver tillid til processen og mod til at mærke det, der tidligere var for overvældende. Og vigtigst af alt kræver rejsen støtte og hjælp fra andre. For mit vedkommende har Body SDS været en vigtig hjælper på denne rejse.
Emil Grinder-Hansen
Kontakt: emil_grinder@hotmail.com
Fotografi: Thomas Gordon
Litteratur:
Adverse Childhood Experience (ACE) study (UNICEF, 2019): https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjn55q2ydr6AhWEuKQKHVKTDLYQFnoECBgQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.unicef.org%2Fserbia%2Fmedia%2F10726%2Ffile%2FAdverse%2520Childhood%2520Experiences%2520(ACE)%2520Study.pdf&usg=AOvVaw3r0awrnJMD1hG_MYVUokF5
Body SDS officielle hjemmeside: https://body-sds.dk/
Body SDS trænings-app: https://body-sds.dk/traening/app/
Dinesen, M. (2016). Min egen vej: Inspiration til et sundt liv i balance. København: Lindhardt og Ringhof
Dreier, O. (2010) Gads psykologileksikon (3. udg.) (275). København: Gads Forlag.
Freud, S., Breuer, J. (1895). Studies on Hysteria. 2. udgave. London: Hogarth
Føli, C. (2018). Kroppens akvarium: Om lymfesystemet og kroppens evne til at helbrede sig selv. Sydslesvig: Hovedland
Føli, O.K., Vestergaard, L. (2006). Mit indre rum: Samtaler med kroppen. København: Borgens forlag
Føli, O.K., Kvist, D. (2019). Lyt til kroppens stæreflok: En bog om at genfinde balance i livet. København: People’s Press
Gigerenzer, G. (2007): Gut feelings – The Intelligence of the Unconscious. London: Allen Lane
Gladwell, M. (2014): Blink – styrken ved at tænke uden at tænke. København: Lindhardt og Ringhof (oprindelig udgave 2005)
Graff, C., Andersen, B.V., (2011). Kunsten at give slip: En samtale mellem en levefilosof og en kropsterapeut. Lyngby: StemningsHotellet
Graff, C., Andersen, B.V., (2013). Styrke & helbred. Lyngby: StemningsHotellet.
Hass, H., Torben, H. (2022). Kybernetisk psykologi: Ubevidst intelligens i psykoterapi og hverdag. Frederiksberg: Frydenlund
Kahneman, D. (2018): At tænke – hurtigt og langsomt. København: Lindhardt og Ringhof (oprindelig udgave 2013)
Kolk, B.V.D, (2014). Kroppen holder regnskabet. Århus: Klim (oprindelig udgave 2014)
Kurtz, R. (1985). Hakomi Therapy. Boulder, CO: Hakomi Institute.
Levine, P. (1997). Væk tigeren: Helbredelse af traumer. København: Gyldendal
Martinsen, E. (2011). Kropp og sinn (Fysisk aktivitet, psykisk helse, kognitiv terapi) (2.). Fagbokforlaget Vigmostad og Bjørke.
McConnell, S. (2020). Somatic Internal Family Systems Therapy: Awareness, Breath, resonance, movement and touch in practice. Berkeley: North Atlantic Books.
Reich, W. (1972). Character analysis. 3. udgave. New York: Farrar, Straus and Giroux.
Stern, D. N. (1985). The Interpersonal World of the Infant. New York: Basic Books.
Totton, N. (2003). Body Psychotherapy: An Introduction (Vol. 2003). Maidenland, Philadelphia: Open University Press.
Totton, N. (2020). Body Psychotherapy for the 21st Century. London: Confer Books
Vedfelt, O. (2002). Ubevidst intelligens: Du ved mere end du tror. København: Gyldendal