”Rundt om hjørnet kan der vente
Fremmed sti og lønlig vej.
Snart forlader jeg det kendte,
Går den sti, jeg ænsed ej.
Hemmeligt ud i det fjerne
Vandrer jeg mod sol og stjerne.”
Så lykkedes det Alexander Grigat, Jannik Fyhring Sørensen og jeg selv at kaste ringen i ilden og afslutte vores serie om Ringens Herre på podcasten Den Forbudte Skole I dette afsnit gennemgår vi tredje værk af J.R.R. Tolkiens trilogi: ”Kongen vender tilbage.”
Som i de øvrige afsnit gennemgår vi bogen kronologisk og kapitel for kapitel. Vi begynder afsnittet i frontlinjerne, nede i skyttegravene i krigen mod Sauron og det sidste forsvar for det frie folk i Midgård og følger fortællingen helt til den bittersøde ende, hvor vi siger farvel til Frodo i Gråhavne, og Sam vender hjem til sin familie med ordene: ”Ja, så er jeg kommet hjem.”
Undervejs i afsnittet kommer vi blandt andet ind på, hvordan den ”rigtige konge” ikke kun en stor kriger og leder, og en som har udlevet sit magtinstinkt; det er ikke kun en, der ”går derhen og så gok! Slår ihjel”, men også en, der kan give omsorg og heling. Vi taler om, hvordan forudsætningen for at besejre ondskab ikke foregår i kamp, men derimod ved at tillade det onde at besejre sig selv. Når ondskaben er trukket tilbage til sig selv, så vil den uundgåelig ende med også at fortære sig selv. Oversat til psykologiske begreber betyder dette, at når man trækker projektionerne hjem, så mister de samtidigt deres kraft. Dertil kommer vi ind på, hvordan Frodos beslutning om ikke at ødelægge ringen i det afgørende øjeblik ikke bør ses som en moralsk fiasko, men netop en forudsætning for ringens ødelæggelse. Hvis Frodo var en fejlslagen helt, så var han det lige så meget som Kristus, da han på korset udbrød: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”. Vi bliver med andre ord nødt til at fejle i den større sags tjeneste for at blive sande mennesker.
Det har været en stor fornøjelse at dykke ned i Tolkiens kreative imaginations skabelse hen over de sidste seks måneder, og det har gjort det endnu tydeligere for mig, hvordan imaginationen virkelig er en kilde til dyb viden, visdom og sandhed. Den kreative imagination kommer medfødt til børn, men det betyder ikke, at den kun er for børn! ”Men den, der træder ind i fairy, bør have et barns hjerte”, som Tolkien har skrevet i et af sine brev. Hvis vi formår at træde derind, kan imaginationen være det glemte solskin, der vækker os fra materialismens søvn – hvis blot vi tør træde ud ad vores dør og krydse tærsklen.
Tak til Alexander, Jannik og alle jer, der har lyttet med!
LINKS:
Spotify: https://open.spotify.com/episode/6SB9o33fdXX9e5Q5cMhPCX
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ringenes-herre-tredje-v%C3%A6rk-med-jannik-fyhring-s%C3%B8rensen/id1528689869?i=1000742269925
