Podcast: Det indre selv-beskyttende system i traumeheling og selvudvikling

Jeg har endnu engang haft fornøjelsen af at gæste Den Forbudte Skole. I dette afsnit taler Alexander Grigat og jeg om “det indre Selv-beskyttende system i traumeheling og selvudvikling”. Vi trækker på den jungianske analytiker Donald Kalscheds teori om arketypiske og dissociative forsvar, der træder ind ved traumer – særligt barndomstraumer. Både Alexander og jeg har beskæftiget os en del med Kalscheds teori, og jeg bruger den blandt andet i mit speciale. Hvis du er nysgerrig på traumer eller selvudvikling mere generelt, kan det måske blive et interessant lyt.

Nøgleord: Heling af traumer, traumeterapi, barndomstraumer, selvudvikling, psykedelisk integration, psykedelisk terapi og traumer

Tekst af Alexander Grigat april 23:

Det indre Selv-beskyttende system er det, der slår til, når livet bliver for overvældende, og som forfølger os resten af livet, når vi søger at bryde ud, blive til mere, udvikle os eller at indgå mere aktivt i livet.

Det er dette sjælelige aspekt, som Emil Grinder-Hansen og jeg undersøger i dette afsnit. Når vi overvældes af mere, end hvad vi kan klare – især i barndommen – så finder en spaltning sted, der sikrer det ikke-sårede, rene og uskyldige aspekt af os.

Dette aspekt, ofte repræsenteret som “det indre barn”, fraspaltes på flere niveauer; 1) på det kropslige/følelsesmæssige niveau 2) på det billedlige niveau – altså minderne knyttet til traumet, 3) på det såkaldte “virkelige niveau”: Fra den socialt forankrede verden ind i en arketypisk-kollektiv virkelighed.

Dét, der gennemfører fraspaltningen, er ikke traumet selv, men en iboende sjælelig dissociativ kapacitet, der søger at beskytte barnets ånd, det sande selv, de indre børn eller jeg-Selv aksen. Dette beskyttende aspekt af psyken er hvad den jungianske analytiker Donald Kalsched kalder for “det arketypiske Selv-beskyttende system”. På den ene side fremstår det selvbeskyttende system som frelsende, og på den anden side som en diabolsk krænkende forfølger eller dommer, der søger at opretholde fraspaltningen af det indre barn.

At opretholde spaltningen handler om at beskytte den ikke-sårede del, de indre børn og livskræften fra den verden, der engang var overvældende. Hermed fratages muligheden for en mere fuldkommen legemliggørelse af os selv, da aspekter af os selv beskyttes og holdes i fangeskab af det Selv-beskyttende system.

Forståelsen af dette iboende arketypiske forsvarssystem (beskyttende og krænkende) er væsentligt i arbejdet med traumer og i selvudvikling generelt. Når vi udvikler os, indtager nyt territorie, får indsigter, bliver mere hele, så vil systemet slå til: “Du har bevæget dig ud i denne verden før, dengang gjorde det ondt, dengang hjalp vi dig. Nu hjælper vi dig igen, og skærer dig væk, fraspalter dig, og trækker dig væk fra verden!”. Disse forsøg på fraspaltning af bevidstheden vil vise sig som tilsyneladende tilbagegang, efter fremgangen i en udviklings proces.

LINKS:
Spotify:
Apple:

Meditation på tanker mod depression og rumination

I 2019 var depression den andenstørste årsag til den globale sygdomsbyrde, og disse tal er ifølge både dansk, europæisk og amerikansk statistisk steget dramatisk som følge af COVID-19 pandemien. Dette kan hænge sammen med, at depression virkeligt tager fat, når folk trækker sig fra verden, deres sociale forbindelser og engagement og mister viljen til (eller muligheden for) at foretage handlinger, der er meningsfulde og givende for dem, hvilket har været en naturlig konsekvens af corona-nedlukningen og social distancering. Depression kan som al anden psykisk lidelse relateres – men ikke reduceres – til genetik og neurokemi, men det er især også forbundet med kulturen og de fortællinger om os selv og verden, som vi selv er med til at skabe. Meditation kan hjælpe os med at svække optagetheden og identifikationen med de fortællinger, så vi bliver bevidste om, hvad de er – blot fortællinger. Med andre ord kan meditation hjælpe os med at få indsigt i, hvor begrænsende og upersonlige vores narrativer i virkeligheden er. Dette kan være særligt gavnligt, når det kommer til de negative tankemønstre og ruminationer om uværdighed og fortvivlelse, der er kendetegnet ved for eksempel en depressiv tilstand, idet vi gennem mindfulness kan gøre os fri for indholdet af tankerne. Ved at være opmærksom på de tanker, der styrer vores handlemønstre, mister de noget af deres magt over os, idet vi har friheden til at handle anderledes. Meditationen kan således fungere som en form for narrativ og kognitiv terapi, hvor man selv er sin egen terapeut. Dertil kan praksissen føre til intuitiv indsigt i virkelighedens natur, der ifølge Buddhalæren kan vække individet op til en mere fri tilværelse.

50 minutters meditation på tanker:

Lydfil:

Youtube: