Jeg har sammen med Alexander Grigat haft fornøjelsen af at have en samtale med stifteren af Body SDS Andrrew Ethen Elliot Mogensen (tidligere Bengt Valentino Andersen) på podcasten den forbudte skole.
Andrrew er en af verdens mest erfarne kropsterapeuter med titusindevis af behandlinger bag sig og med utallige næsten mirakuløse historier knyttet til dem. Han har en særlig plads i mit hjerte, fordi han efter min overbevisning var årsagen til, at min far overlevede en indlæggelse på Herlev hospital i vinteren 2019. Dertil har han været med til at udvikle et behandlings- og træningssystem, der har haft stor betydning for mit eget helbred (hvilket vil uddybes i en artikel og video, der snart udkommer).
Derudover kan man vist godt kalde Andrrew for lidt af en provokatør, og i samtalen taler vi udover Body SDS systemet også om hans kritik af den danske kultur og samfund, der efter Andrrews mening ville have godt af at et større opgør med janteloven.
Tak for snakken Alex og Andrrew!
Nøgleord: Body-SDS, Andrrew Ethen Elliot Mogensen, kropsterapi, kropsterapeut, kost, helbred, traumer, heling af traumer, traumearbejde, selvudvikling, personlig udvikling, procesarbejde, stress, angst
Tekst af Alexander Grigat marts 2023:
Andrrew Ethen Elliot Mogensen, er grundlægger af Body SDS, et krops-selvudviklings-system som han formaliserede ud fra hans far, Ole Kåre Føli, og farfars selvopdagede behandlingsmetode.
I dette afsnit taler Emil Grinder-Hansen og jeg med Andrrew om tilblivelsen af Body-SDS, vigtigheden af mesterlæren, om samfundet, problemer med moderne medicin, kroppens intelligens og hvordan arbejdet med kroppen er arbejdet med hele organismen.
Andrrew voksede op i mesterlære, hvor han observerede og var omkring hans far og farfar i deres behandlingsarbejde. På den måde lærte han ikke igennem bøger, men igennem samvær og direkte erfaring dét der idag er blevet formaliseret og i Body-SDS systemet. Heri ligger en forståelse af krop-psyke som en helhed, hvor terapeuten ikke er healer, men snarere forsøger at lytte til kroppens bevægelser, og derigennem fordre og støtte kroppens selvhealende kapacitet. Systemet der udgør behandlingsformen, træninger og udrensninger, ligner meget nogle af de holistiske sundheds-systemer der findes i østen. Her er de blot blevet opdaget i løbet af de sidste 100 år i Danmark, blot ved at lytte til kroppen, lære den at kende og forsøge at bringe den i balance.
Derudover tales der en del om samfund, skat, biler, medicin og jantelov. Her er det væsentlige ikke om man er enig med Andrrew, men stedet den ånd han taler med, en ånd der siger “fuck janteloven”. Og lige præcis den ånd og den energi var betydningsfuld for Emil og jeg, der begge mærkede hvor meget janteloven ligger ubevidst i os, hvor den begrænser vores udtryk, vores væren og helt konkret låser vores kroppe. Der er mange vigtige ting i denne samtale, men det jeg virkelig tager med mig som væsentligt er “fuck janteloven”.
LINKS:
Spotify:
Apple Podcast: