Måned: marts 2023

Udgivet den

Podcast: Samtale med Andrrew Mogensen om Body-SDS, kroppens intelligens og fuck janteloven

Jeg har sammen med Alexander Grigat haft fornøjelsen af at have en samtale med stifteren af Body SDS Andrrew Ethen Elliot Mogensen (tidligere Bengt Valentino Andersen) på podcasten den forbudte skole.

Andrrew er en af verdens mest erfarne kropsterapeuter med titusindevis af behandlinger bag sig og med utallige næsten mirakuløse historier knyttet til dem. Han har en særlig plads i mit hjerte, fordi han efter min overbevisning var årsagen til, at min far overlevede en indlæggelse på Herlev hospital i vinteren 2019. Dertil har han været med til at udvikle et behandlings- og træningssystem, der har haft stor betydning for mit eget helbred (hvilket vil uddybes i en artikel og video, der snart udkommer).

Derudover kan man vist godt kalde Andrrew for lidt af en provokatør, og i samtalen taler vi udover Body SDS systemet også om hans kritik af den danske kultur og samfund, der efter Andrrews mening ville have godt af at et større opgør med janteloven.

Tak for snakken Alex og Andrrew!

Nøgleord: Body-SDS, Andrrew Ethen Elliot Mogensen, kropsterapi, kropsterapeut, kost, helbred, traumer, heling af traumer, traumearbejde, selvudvikling, personlig udvikling, procesarbejde, stress, angst

Tekst af Alexander Grigat marts 2023:

Andrrew Ethen Elliot Mogensen, er grundlægger af Body SDS, et krops-selvudviklings-system som han formaliserede ud fra hans far, Ole Kåre Føli, og farfars selvopdagede behandlingsmetode.


I dette afsnit taler Emil Grinder-Hansen og jeg med Andrrew om tilblivelsen af Body-SDS, vigtigheden af mesterlæren, om samfundet, problemer med moderne medicin, kroppens intelligens og hvordan arbejdet med kroppen er arbejdet med hele organismen.


Andrrew voksede op i mesterlære, hvor han observerede og var omkring hans far og farfar i deres behandlingsarbejde. På den måde lærte han ikke igennem bøger, men igennem samvær og direkte erfaring dét der idag er blevet formaliseret og i Body-SDS systemet. Heri ligger en forståelse af krop-psyke som en helhed, hvor terapeuten ikke er healer, men snarere forsøger at lytte til kroppens bevægelser, og derigennem fordre og støtte kroppens selvhealende kapacitet. Systemet der udgør behandlingsformen, træninger og udrensninger, ligner meget nogle af de holistiske sundheds-systemer der findes i østen. Her er de blot blevet opdaget i løbet af de sidste 100 år i Danmark, blot ved at lytte til kroppen, lære den at kende og forsøge at bringe den i balance.


Derudover tales der en del om samfund, skat, biler, medicin og jantelov. Her er det væsentlige ikke om man er enig med Andrrew, men stedet den ånd han taler med, en ånd der siger “fuck janteloven”. Og lige præcis den ånd og den energi var betydningsfuld for Emil og jeg, der begge mærkede hvor meget janteloven ligger ubevidst i os, hvor den begrænser vores udtryk, vores væren og helt konkret låser vores kroppe. Der er mange vigtige ting i denne samtale, men det jeg virkelig tager med mig som væsentligt er “fuck janteloven”.


Udgivet den

Podcast: Dialoger med Jung og Buddha 3: Meditation og Jungs aktive imagination

Dette er tredje afsnit af dialogserien om Jung og Buddha af jeg selv og Alexander Grigat på podcasten den forbudte skole. Denne gang taler vi om meditation hos Buddha og Jung, hvor vi først gennemgår den nok mest traditionelle buddhistiske meditationsform åndedrætsmeditationen (anapanasati), hvorefter vi går mere i dybden med Jungs meditative teknik kaldet aktiv imagination. Vi taler om forskelle og ligheder i de to former for meditation, og hvordan de med fordel kan anvendes til forskellige formål.

Nøgleord: Jung, Buddha, selvudvikling, selvafvikling, personlig udvikling, procesarbejde, meditation, anapanasati, samatha, vipassana, aktiv imagination, individuation, opvågning, oplysning, Jungs røde bog, Buddhisme, drømmearbejde, drømme, dybdepsykologi

Tekst af Alexander Grigat marts 2023:

I vores moderne verden knyttes meditation ofte til østlige introspektive praksisser – især de buddhistiske praksisser. I vesten er der dog også en meditativ tradition, og én af disse er ret unge og knytter sig til arbejdet med de indre billeder og drømmene, sjælens virkelighed. Carl Jung udarbejdede nemlig en metode, der sjældent beskrives som en meditativ teknik og praksis, men som har mange ligheder og væsentlige forskelle med de praksisser vi kender fra Therevada buddhismen, som også ligger grundlaget for moderne mindfulness. Derfor undersøger Emil Grinder-Hansen og jeg i dette afsnit bredt begrebet og nogle af praksisserne, der ligger grundlaget for moderne mindfulness, og herfra kigger vi på den aktive imagination, hvordan den minder om og understøttes af de mindfulness baserede praksisser, men også hvordan den væsentlig differentierer sig herfra. 


 I serien “Dialoger mellem Buddha og Jung”taler vi i denne samtale om meditation, og i den sidste halvdel af samtalen har vi primært fokus på den aktive imagination. Hvor buddhistisk meditation handler om at transcendere jeget, således handler den aktive imagination om at modne jeget, blive mere hele, den proces Jung beskrev som individuation – rejsen mod helhed. På dette relative menneskelige plan mener vi, at Jung har noget væsentligt at bidrage med – nemlig kultiveringen og modningen af personligheden. Hvor buddhistisk meditation vil frigøre fra personligheden, så vil den aktive imagination gøre personligheden mere hel, begge bevægelser er vigtige. Det kunne siges at handle om at blive frie fra vores menneskelighed på et ultimativt (universelt) plan og at blive mere hele mennesker-i-livet på et relativt (personligt) plan. Transcendens og ultimativ frigørelse er smukt, men hvis ikke dette udtrykkes i hver vores heling, og det bidrag dette udtryk har at give til os selv, hinanden og verden, hvad væsentligt bidrager transcendensen så til? 

Individuationsprocessen er processen mod menneskelig helhed, mod menneskelig helhed i verden, og aktiv imagination er en meditativ praksis der understøtter denne proces.

LINKS
Spotify:
https://open.spotify.com/episode/4TGVW70Cjql6RWdhJurbep
Apple podcast:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/dialoger-med-buddha-og-jung-med-emil-grinder-hansen/id1528689869?i=1000604244706
Udgivet den

Podcast: Dialoger med Jung og Buddha 2: Jung og de tre universelle karakteristika

Alexander Grigat og jeg fortsætter vores dialogserie med Jung og Buddha. Denne gang læser vi passager af Jungs røde bog ud fra de tre universelle karakteristika i buddhismen (som jeg har skrevet en lille intro til her):

Nøgleord: De tre karakteristika, Jung og Buddha, selvudvikling, selvafvikling, personlig udvikling, procesarbejde, meditation, aktiv imagination, individuation, opvågning, oplysning, Jungs røde bog, Buddhisme, drømmearbejde, drømme, dybdepsykologi

Tekst af Alexander Grigat februar 23:

Dialogen mellem Buddha og Jung fortsætter på Den Forbudte Skole. I denne samtale bringer Emil Grinder-Hansen og jeg Buddhaens undervisning om de 3 karakteristika, vi lader dem tale med Jung og undersøger hvorledes disse 3 karakteristika også kommer til syne hos Jung. Samtalen her har et Buddhistisk startpunkt nemlig de 3 karakteristika. Henover dialogserien vil vi også tage udgangspunkt i Jungianske forståelser og temaer, hvor både Jung og Buddha kan bidrage hver deres.

De 3 karakteristika kunne beskrives som eksistensens 3 kendetegn. Det er karakteristika, der gælder for alle fænomener, som vi oplever dem. Der er tale om ‘øjeblikkelig foranderlighed’ (anicca), ‘lidelses eller mistrivsel potentiale’ (dukkha) og ‘intet kerne selv’ (anatta). Til disse 3 karakteristika kunne der tilføjes, at alle fænomener er ‘betinget samopstående’ (paticcasamuppada) og ‘tomme’ (sunyata) – 2 karakteristika, der også kan findes i Buddhas diskurser, og som måske oftes vægtes i den senere Mahayna buddhisme.


Disse 3(+2) karakteristika er, hvad meditatoren søger at få intuitiv indsigt ind i, fordi hun hermed erkender ‘tingenes natur’ og dermed ikke står i et konflikt forhold til eksistensen. Herfra kan hun hvile i, hvordan tingene “bare er” – uden klyngen og uden tørst.

I løbet af Jungs Røde Bog finder vi antydninger af flere af de østlige traditioners indsigter, herunder eksistenstens kendetegn. Emil og jeg tager udgangspunkt i udvalgte afsnit fra den røde bog, og vi lader Jungs stemme berige, bringe farve og et vesterlandsk sprog til disse indsigter. Hvis disse kendetegn er grundlæggende aspekter af eksistensen, og Jungs Røde Bog har noget dybt at sige om eksistensen, således må vi også her finde Buddhaens undervisninger – blot leveret i et vesterlandsk kulturelt forklædt sprog og format.
Hvorledes dette var den mening, som Jung lagde i teksten, ved vi ikke, men det interessante er, at de 3 karakteristika også er til at finde hos Jung.

Tak for snakken Emil

LINKS
Spotify:
Apple podcast:

Copyright 2022 © grinderhansen.dk