Brahma vihara er Theravada-buddhismens etiske grundlag. Det drejer sig om fire iboende kvaliteter af emotionel og relationel karakter: 1) Kærlig-venlighed (metta), 2) Medfølelse (karuna), 3) sympatisk glæde (mudita) og 4) ligevægt (upekkha). Kvaliteterne bunder i en grundlæggende erkendelse af altings forbundethed og den kærlighed til omgivelserne og en selv, der opstår med denne indsigt. Gennem brahma vihara praksisserne kultiveres en oplevelse af samhørighed og dyb kontakt med omverden, hvilket giver en lyst til at tage sig rigtigt godt af sig selv og de relationer, som man indgår i. Det er hovedargumentet mod, at buddhismen skulle have en nihilistisk tilgang til verden, da hele fundamentet hviler på kærlighed og forbundethed. ”Det betyder alt sammen noget” er tværtimod den type af erfaring, som man kan gøre sig gennem praksissen. En god modgift til en verden, hvor tilstande af stress, angst og depression kommer og går som sæsonforkølelser, og hvor mange mennesker lider under ensomhed, meningsløshed og en oplevelse af at være ”fanget i hamsterhjulet”.

Den populære betegnelse ”heartfulness” bruges også om brahma vihara praksissen, idet det indebærer et forsøg på at bringe det relationelle ind i mindfulness prakssisen. Så man husker at ”have hjertet med” i sin praksis og dermed modstå fristelsen til at anvende meditation til at transcendere svære følelser og konfliktfyldte relationer – såkaldt ”spiritual bypassing”. En bedre forbindelse til hjertet og dets kvaliteter samt hjerteåbning er en naturlig følge af brahma vihara praksisserne, hvilket har det med at smitte af på ens omgivelser og tætte relationer. Buddha beskrev den åndelige vej til frihed som: ”The liberation of the heart which is love”. Ved at frigøre os selv fra illusionen om adskilthed kan vi leve i naturlig frihed frem for at være drevet af antagelser om vores egne mangler og begrænsninger.

I Kærlig-venlighed (Metta)

”To reteach a thing its loveliness is the nature of metta.” – Sharon Salzberg

Metta er den første af de fire brahma viharas, og kan oversættes fra Pali til ”kærlighed” eller ”kærlig-venlighed”. Det er hele fundamentet for de andre brahma viharas, der understøttes og vokser ud af metta. Metta er forbundet med den ubetingede kærlighed; det vil sige en kærlighed, der ikke er båndet op om forventninger om udveksling. En kærlighed, der ikke er betinget af modtagerens accept af den, men som blot flyder ubesværet, og som er frit tilgængelig for alle, der er åbne for den. Der er altså ikke tale om en kærlighed, som man behøver værne om eller være selektiv med, hvem man giver den til, da den i sin natur ikke kan tages fra en. Den er her altid – vi skal blot etablere kontakten til den.

På et personligt plan kan metta betragtes som en form for egenomsorg, og bidrager til en følelse af åbenhed og accept af såvel indre som ydre tilstande. Dertil har metta ifølge forskning god effekt på angst og depression. Buddha underviste også metta meditationen som en modgift mod frygt. Personligt kender jeg heller ikke nogen bedre metode til at overvinde frygttilstande end at holde dem i mit hjerte og lade dem omsvøbe af kærlig-venlighed. Så mister frygten sine rødder og opløses.

Jeg har lagt en 25 minutters meditation på kærlig-venlighed (Metta) op på youtube:

Lydfil:

II Medfølelse (Karuna)

I teach one thing and one only: that is, suffering and the end of suffering.

-Buddha

Hvor kærlig-venlighed (metta) kan beskrives som den ubetingede kærlighed, som en forælder har til sit barn, så er medfølelse (karuna) den kvalitet, der naturligt opstår, når barnet bliver sygt. Det er således to sider af den samme mønt.

Medfølelse har det med at blive forvekslet med medlidenhed; en passiv position, hvor vi tager andres lidelse på os og underlægger os denne i overvældelse. Medfølelse har intet at gøre med dette. Medfølelse handler tværtimod om at bevidne lidelsen i os selv og andre på en måde, der tillader os at udpege uretfærdigheder uden tøven og handle ud fra de evner, som vi har til rådighed. Der er en styrke og handlekraft forbundet med at kunne genkende lidelsen – og turde omfavne den uden frygt.

Første skridt i kultiveringen af medfølelse handler om at genkende og åbne op for det faktum, at smerte og sorg eksisterer. Overalt er verden er der lidelse, og det er i erkendelsen og accepten af dette, at vi for alvor kan møde hinanden. Vi lever i et samfund, der opfordrer os til at søge væk fra lidelsen – at kvæle den med smertestillende piller, angstdæmpende medicin eller SSRI-præparater. Vi lærer dermed at benægte smerten. Medfølelse handler om gradvist og med små skridt at åbne op for lidelsen, så vi kan lære at være med den og omfavne den i os selv og andre. Vi vil aldrig kunne lære at holde andre fra lidelse, men vi kan kultivere evnen til at være nærværende med dem (og os selv) i smerten. Derigennem vil vi kunne mærke forbundetheden, og ud af forbundetheden opstår kærligheden.

En 25 minutters guidet meditation på medfølelse (Karuna):

Lydfil:

III Sympatisk glæde (Mudita)

”In a battle, the winners and losers both lose.”

-Buddha

Sympatisk glæde indebærer at tage del i andres glæde på et dybfølt plan. Ved at opdyrke denne kvalitet vil følelser som misundelse og jalousi have svært ved at finde fodfæste. Sympatisk glæde er den sværeste af de fire brahma viharas at kultivere, fordi den så hurtigt kan falde over i at dømme, sammenligne, diskriminere, nedgøre og misunde andre. Dette er formentligt stadigvæk tilfældet i dag, hvor der i kulturen er en tendens og opfordring til at frydes over konkurrenters ulykke mere end at glæde sig over andres lykke i livet.

Glæde kan hurtigt gå hen og blive noget, som vi klynger os til og holder fra andre af frygt for, at den vil blive taget fra os. Som er det en begrænset handelsvare, der let kan slippe op, hvis vi ikke rationerer den. Ifølge Buddhismen er det imidlertid omvendt, idet glæden vokser ved at dele den, fordi vi kommer i kontakt med dens kilde, der er ubegrænset.  Der kan også være skyld forbundet med at føle glæde, hvis andre ikke gør det, men dette vil kun ske, hvis vi skelner mellem andres glæde og vores egen. Gennem mudita vil man ifølge buddhismen erfare, at de to ikke kan adskilles.

Sympatisk glæde bygger ovenpå de opløftende og rapturiøse kvaliteter ved kærlig-venlighed og balanceres af medfølelse, så det ikke går over i sentimentalitet eller ignorant optimisme, hvorfor meditation på sympatisk glæde traditionelt præsenteres efter de to første brahma viharas.

25 minutters meditation på sympatisk glæde (Mudita):

Lydfil:

IV Sindsligevægt (Upekkha)

”All beings are the owners of their karma. Their happiness and unhappiness depend on their actions, not on my wishes for them.”

Sindsligevægt (upekkha) er den sidste af meditationerne inden for brahma-viharaerne, der fokuserer på ikke at tage andres lidelse på sig. Upekkha balancerer de andre brahma-viharaer (kærlig-venlighed (metta), medfølelse (karuna) og sympatisk glæde (mudita), så de ikke fører til overinvolvering og kontrol af andre mennesker. Hvor metta svarer til den ubetingede kærlighed, som man kan føle for sit barn, så er upekkha svarende til den måde forældre bør føle for deres børn, når de er blevet voksne. Forældrene har givet deres børn næring, omsorg og kærlighed, men må på et tidspunkt også kunne give slip. Det er en accept af, at tingene er, som de er, og at vi i sidste ende ikke kontrollere en anden persons lykke eller ulykke – uanset hvor meget, vi måtte ønske det. Vi fortsætter med at tilbyde andre kærlig-venlighed og medfølelse, men vi gør det med en visdom og accept af, at de i sidste ende er ansvarlige for deres egne handlinger.

Gennem upekkha kan vi lære ikke at forveksle det at føle med andre med at lide med andre. Vi kan udvikle modet til at forblive åbne for lidelse uden at identificere os med den. Vi kan møde smerten i os selv og andre mennesker igen og igen uden at blive overvældet af sorg og fortvivlelse og blive så forbitrede, at vi skubber dem væk eller brænder ud og går ned med stress. Vi kan lære at sætte klare grænser mellem os selv og andre, så vi ikke ender som en dørmåtte.

25 minutters meditation på sindsligevægt (Upekkha):

Lydfil:

Emil Grinder-Hansen (2022)